Når juletravlhed og stress melder sig…

Ja, hvad gør man så? Juletravlhed kender vi vel alle til.

juletravhed

Forleden snakkede jeg med min søster, som spurgte til, om ikke jeg bliver presset her i december. Egentligt synes jeg, at jeg har haft godt styr på vores aktiviteter. Nogle har jeg sagt nej til, andre har jeg sagt ja til, og jeg følte egentligt (i mandags), at jeg nok skulle kunne bevare roen her i denne travle måned. Men allerede nu (2 dage senere) kan jeg mærke, at jeg reagerer. Jeg mærker ikke som sådan, at jeg bliver stresset, men min hovedpine er dundrende, allerede når jeg vågner, og jeg er igen mere træt end normalt. Jeg har en kort lunte og jeg har igen stort behov for planlægning. Selv den mindste ændring presser mit humør. Derfor har jeg her til morgen måtte sande og erkende, at jo… jeg begynder at mærke julens travlhed. Der er også en del, vi skal rende til – SELVOM vi har takket nej til en masse – og bare det, at jeg skal afsted til mine normale behandlinger, samtidig med aftenaktiviteter flere gange om ugen, gør mig umådeligt mere træt.

Altså Martine, bevar roen. Bevar roen. Bevar roen.




Læs de gamle skrifter 😉

Jeg har fundet en ældre, men meget god anbefaling til os, der trænger til lidt ekstra ro. Det er Anette fra Trivselsguiden, der har forfattet den, og jeg synes såmænd, hun rammer plet og minder os om noget, som vi i forvejen måske godt vidste, men indimellem glemmer. Du kan læse den her på Trivselsguiden.

I samme omgang vil jeg lige, igen, bringe en af de fantastiske og hjertevarme beskeder fra én af mine læsere. Som du nok har læst tidligere, så gør det mig en masse godt. Denne besked kommer faktisk fra selveste Anette fra Trivselsguiden. Hun var så sød at kommenterer på et af mine indlæg. Et indlæg jeg skrev tilbage i martsmåned i år, hvor jeg netop havde mistet min elskede bedstemor. Det der med at miste, har jeg prøvet alt for meget i mit liv og det har påvirket mig rigtig meget. Og det kan da også mærkes særligt her i juletiden, at jeg savner en masse dejlige mennesker, der var her engang. De seneste 12 år har jeg mistet, først min mor, så min far, min mormor, min moster, min svigerfar og sidst min bedstemor.




Hjertevarme på skrift

Anette skrev nedenstående kommentar til mig og det varmede mig rigtig dejligt:

Kære Martine

Tusind tak fordi du sætter ord på noget, som så mange desværre kender alt for godt.

Jeg ønsker dig ro i spandevis, kærlighed i metermål og hjertevarme hentet fra solen.

Alt det bedste til dig og dine kære…

Kærlig hilsen

Anette

Du kan læse indlægget, som jeg skrev dengang i marts. Det hedder Nå, kom du lige igen der, Angst. Skrid!

Udbred dine vinger og flyv som en fugl

Jeg vil så gerne have, at du udbreder mit budskab. Udbred dine vinger og flyv som en fugl, kan jeg næsten få lyst til at synge.

Kender du én, der har mistet og føler sig alene?
Kender du én, der er ramt af stress, angst, depression eller andet?
Kender du én, der godt kan bruge at læse på min blog?… så del mig endeligt og fortæl dine venner om min blog. Del min side på Facebook. Jeg mener selv, jeg har et godt budskab og en god indgangsvinkel til alt det, jeg skriver. Jeg synes, det skal deles og udbredes noget mere. Vi kan så nemt føle os “Palle alene i verden”. Men det er vi ikke og det skal vi huske.

Ha´ en dejlig dag. Jeg skal pleje min hovedpine. Og i eftermiddag får jeg ny ovn. Det glæder jeg mig meget til, for endeligt kan jeg bage julesmåkager. Tænk at min ovn kunne gå i stykker. Hjemme hos mig. Som bager så meget. Det MÅTTE bare ikke ske.

Jubii, der kommer en ny i dag og det bliver SÅ dejligt.

Anette skriver bl.a. at vi skal give os tid til at mærke efter, inden vi siger ja eller nej. Jeg har i hvert fald sagt JA TAK til min nye ovn 😉 og NEJ TAK til den gamle 😉

Nå, det var måske ikke på den måde…. hi hi hi hi hi…

Kram og hjertevarme til jer.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *