Tag lige og tænk lidt på dine søskende – og send dem en kærlig tanke. De fortjener dig og du fortjener dem.

Min morgen har budt på tanker om søskende – igen. Jeg har netop læst et dejligt indlæg på Cana Buttenschøns blog, hvor hun har vist os de skønneste billeder af sine to dejlige drenge. Du kan læse hendes indlæg her på Cana Buttenschøns blog.

fingersøskendeflok søskende



Det bragte mig selv tilbage på min blog, hvor jeg i april lavede en serie indlæg om søskende på godt og ondt – mest godt. Det er en serie, jeg er meget stolt af og som jeg gerne vil vise jer igen.

Citat
Citat

 

Jeg selv er rig på skønne søskende og de ved, at jeg værdsætter dem meget. Jeg er også selv medskaber, ejer og mor til tre vidunderlige børn. Deres fælles relationer og kærlighed er en vigtig del af vores familieliv og vores opgaver som forældre, synes jeg. Jeg tager det meget alvorligt, at de opbygger et godt og solidt grundlag for et livslangt og godt forhold til hinanden.

Status her og nu

Nu hvor mit største barn er draget på efterskole, kan vi helt klart mærke en ændring i familien. Vi savner hende i vores hverdag – selvfølgelig. Men det har også bragt vores to mindste sammen på en anden måde end før. Det ville vi eller drengene ikke have oplevet eller opdaget, hvis ikke Caroline var kommet på efterskole. Det er simpelthen win-win.

Caroline får det fedeste år nogensinde – og drengene får et godt og solidt brormand-forhold plejet. Samtidig med det, så er jeg sikker på, at det indimellem er sundt at savne. Vi savner hende alle sammen – og hun savner os – og vi nyder i høj grad timerne og weekenderne, vi har sammen som hel og fuldendt familie. Vi har altid prioriteret familien højt, og det er ikke blevet mindre med årene. Jeg tror faktisk, det styrker mine børns søskendeforhold – og jeg VED, at de holder meget af hinanden og ikke vil undvære hinanden.

Nøgleord for godt familieskab og søskendeforhold her hos os er:
Kærlighed
Respekt
Forskellighed
At man kender til hinandens sårbarheder og grænser.

Mine børn er meget forskellige – og alligevel ikke – og det skal der være plads. Men de skal behandle hinanden ordentligt og passe på hinanden. Det kan indimellem knibe (som det jo kan med søskende), men så snakker vi om det. Forhåbentligt siver der lidt indenfor hver gang. hvilket det også tyder på 😉

Tidligere indlæg

Hvis du har lyst til at læse mine indlæg fra april, som jeg fik mega god feedback på og som jeg er drønstolt af, så læs dem her:

Søskende – part 1.

Søskende – part 2.

Søskende – part 3.

Søskende – part 4.

 

By the way…

“Det’ vores bryllupsdag i dag – Ahh, fi-li-a-la-la”.

Dengang – den 25. august 2001 – var Caroline 1 år og enebarn. Fantastiske lille brudepige. Nu er hun beriget med to skønne rødhårede små brødre. Hvor er hun heldig.

God torsdag.

søster citat søskende
Vi kan jo ikke gøre for det, men vi kan vælge at elske det.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *