Jeg ved godt, at du nok har set opskriften på knækbrød rigtig mange steder efterhånden, men du får også lige min. 

Hjemmebagte knækbrød er meget populær. Både blandt børn, unge og voksne. Det er nemt selv at bage dem og de smager virkeligt godt. Jeg kan nu også godt lide købte knækbrød, men de hjemmebagte er lige en tand bedre, synes jeg.




Opskrift

knækbrød

Du skal bruge
300 g forskellige kerner (havregryn, havreflager, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner, sesamfrø)
150 g fuldkornshvedemel eller en anden slags groft mel
150 g hvedemel
1 dl olie
1 tsk. bagepulver
1 tsk. fint salt
3 dl vand

Alle ingredienserne røres godt sammen til en klistret dej.
Del dejen op i 2 dele. Hver halvdel rulles tyndt ud med en kagerulle mellem 2 lag bagepapir. Til ca 2-3 mm.
Træk det øverste lag bagepapir forsigtigt af og placer det nederste lag bagepapir med dejen på bagepladen.
Kør spor i dejen med en pizzaskærer, så knækbrødende får den størrelse, du synes, er bedst.
Knækbrødene bages i varmluftsovn ved 170 grader i ca. 25 minutter. De skal være sprøde og lysebrune.
Knæk knækbrødene fra hinanden og lade dem køle helt af på en rist.




Send dem med ungerne i madpakken, spis dem til eftermiddagskaffen, server dem til en gang tapas måske sammen med lidt hjemmelavet Hummus.

Opbevar dem i en lufttæt beholder eller kagedåse.

Velbekomme og god fornøjelse.

hjerte




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *