Kan du huske sangen “Krøller eller ej, vi elsker vores børn”? Det var en skøn og glad sang fuld af kærlighed. Lige nu kan jeg lave den om til “Rødhåret eller ej, vi elsker vores børn”…

Se lige en rødhåret hårpragt. Det er det rene guld.
Se lige en rødhåret hårpragt. Det er det rene guld.

Pas på de rødhårede. Pas på de mørkhårede. Pas på de lyshårede. Pas på dem med briller. Pas på dem med fregner. Pas på dem uden. Pas på den med korte ben og dem med lange… Sådan kan man jo blive ved.

Jeg er rystet. Jeg græmmes. Jeg er chokeret. Jeg væmmes. Jeg BRÆKKER MIG…

De sidste dage har der floreret en – efter min mening – fuldstændig meningsløs event, begivenhed, debat, hetz (eller hvad man kalder det) på Facebook. Jeg er ganske enkelt rystet. Jeg føler mig selvfølgelig særligt ramt, da jeg selv har 3 dejlige, skønne, vidunderlige og smukke børn med det flotteste røde hår. MEN det er jo ikke kun det, at jeg og mine børn bliver “ramt”. Det gør en masse masse andre mennesker også.
Jeg ved godt, at man har ytringsfrihed, men helt ærligt… hvordan kan man overhovedet få den tanke, at oprette sådan en begivenhed, som hedder “Spark en rødhåret”. Jo jo, måske er det lavet som en spøg, men alligevel. Jeg synes ikke, det er sjovt, og jeg tænker, at det gør en del mennesker bange og utrygge. Jeg kan fortælle, at herhjemme har vi et barn (ja, faktisk flere), der er voldsomt tænkende. Til tider er de bange for krig, så er det storm, orkan, skilsmisse, død, sygdom, mobning osv. Der er mange tanker inde i sådan et lille hoved, når man begynder at forstå, at verden ikke “kun” er god og SÅ bliver man altså bange.

Hvordan tror I så, det bliver taget imod, at nogle på en bestemt dag kan finde på at sparke dem????

Ja, jeg siger bare, at jeg synes, det er fuldstændig tankeløst. Og jeg kan ikke holde min mund med dette budskab.

TÆNK DIG DOG OM INDEN DU SKRIVER ELLER LAVER SÅDAN ET EVENT.

Nu er der så nogle andre mennesker, der er gået i modkrig til dette forfærdelige umenneskelige… ja, jeg ved ikke engang, hvad jeg skal kalde det!!! Det er jo egentligt fint at sprede lidt kærlighed til de “udsatte” rødhårede, men jeg synes ikke, det burde være nødvendigt. De kalder deres event “Kram en rødhåret”. Jeg kan sige, at det gør jeg hver dag  – og jeg elsker hvert et kram jeg kan give og modtage fra mine nærmeste.

Om vi er rødhåret eller ej – vi er sgu alle sammen dejlige, fantastiske og noget helt særligt.

God søndag til jer alle. Giv jeres kære et ordentligt kram i dag. Det fortjener vi.

With all my love

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *