Planlægning i hverdagen er en god måde at kunne overskue tingene på. En lille hjælp på vejen kunne være denne madplansskabelon. Læs med her…

Nogle gange kan man planlægge sig til “døde”. Man kan simpelthen planlægge for meget for sig selv og andre. Det kan til tider være en udfordring for mig med planlægning. På den ene side er jeg vild med planlægning, for så ved jeg, hvad jeg skal. På den anden side kan jeg planlægge så meget, at jeg bliver presset, hvis jeg ikke når det hele. Det er faktisk en kæmpe udfordring for mig, for der er så meget, jeg gerne vil, at jeg simpelthen ikke kan nå det hele. Jeg kan ofte være hård ved mig sig, og hvis jeg så ikke har nået alt på min “to do liste”, så har jeg ikke tilrettelagt min tid godt nok og ikke gjort tingene ordentligt. Det er farligt. Man skal ikke være så hård ved sig selv.

Her i familien er det en stor hjælp, at vi hver søndag laver madplan for den kommende uge og handler ind til ugens løb derefter. Vi kigger i familiens kalender og tjekker ofte også lige reklamer (om der er nogle gode tilbud), og så laver vi planen derefter. Børnene bliver spurgt til om det har nogle ønsker. For det meste bliver de indfriet, men nogle gange kan det ikke lige lade sig gøre og så får de ønsket opfyldt en anden god gang.

Med madplanen giver det os alle ro omkring maden. Det er jo planlagt på forhånd og oftest er der også handlet ind til det. Ofte bruger vi jo også resterne fra dagen før. Det er simpelthen så smart og dejligt – og billigere end hvis man skulle finde på og handle hver dag.

Jesper har fået den gode idé, at vi skal skiftes til at bestemme, hvad vi skal have at spise om fredagen. Der er en regel om, at man ikke kan vælge, at vi skal ud at spise eller købe mad udefra. Det skal være hjemmelavet mad – og det giver et ekstra plus på goodwill-kontoen, hvis man hjælper med at tilberede maden. Det er ikke et must, men børnene har fået ad vide, at det er hyggeligt og dejligt, når de hjælper. Sjovt nok har de sidste mange ugers menuer bestået af god gammeldags mad med sovs og kartofler. Måske får vi det ikke så meget i hverdagen, at man vælger det, når man helt selv får lov til at vælge. Det er nu en meget sjov idé, han har fået. Alle ved også, at menuen skal være beslutte senest torsdag. Derfor er fredag sjældent udfyldt på vores madplan fra ugens start.

Jeg bruger lidt forskellige “skabeloner”, når jeg laver madplanen. Jeg kan nu bedst lide at det ser pænt ud og passer til køkkenets indretning. Indimellem har jeg skrevet på en sort glastavle, vi har hængende i køkkenet. Den ser således ud:

Sådan ser min glastavle ud. Den er i lang tid blevet brugt til ugens madplan. Nu er den blevet erstattet af en anden god idé. Måske vender glastavlen tilbage igen engang.
Sådan ser min glastavle ud. Den er i lang tid blevet brugt til ugens madplan. Nu er den blevet erstattet af en anden god idé. Måske vender glastavlen tilbage igen engang.

Jeg har klistret noget maskintape på for at dele tavlen ind i ugens dage. Den er blevet brugt flittigt og jeg har været glad for den, men er nu blevet lidt træt af den, så den holder pause. Der skulle nyt til. Måske skal maskintapen snart af og glaspladen bruges til noget andet. Det kunne være dagens citat eller gode ordsprog, jeg skriver til min familie. På den måde snakker vi lidt om, hvad ordene egentligt betyder og hvad vi hver især synes om det, vi læser. Det skal jeg måske prøve igen…

Jeg har lavet lidt forskellige madplanskabeloner, som kan udskrives, udfyldes og hænges på køleskabet eller opslagstavlen. Du er velkommen til at downloade den første her. Jeg vil løbende lægge flere ind her på bloggen. Har du specielle ønsker til farver, som måske ville basse bedre til DIT køkken, så smid en kommentar herunder. Måske kan jeg være behjælpelig med det.

downloadknap

Download en madplan til udfyldning på pdf her

God fornøjelse med dit nye liv – med madplanlægning.
Prøv det – du bliver afhængig. Og det er en god afhængighed, for den gør hverdagen lidt lettere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *