Lysterapi er min nye daglige rutine. Jeg aner ikke, om det hjælper. Gør du?

LysterapiJeg har købt en ny lampe. En lysterapi-lampe. Jeg bruger den lige nu. Lysterapi-lampen, en kop varm kaffe og min computer. Så går tiden altså godt. Jeg har længe tænkt på det, men pengene har været lidt små og jeg synes faktisk ikke, jeg kunne blive ved med at spendere på “dyre” behandlinger mod min stress og angst. Og dog… For jeg ville sådan set give hvad som helst for at få det til at forsvinde eller bare blive mindre og til at holde ud. Jeg så pludselig en brugt lampe til salg og slog hurtigt til.

Jeg har brugt den hver dag i næsten en uge. Jeg ved ikke om lysterapi hjælper – endnu, men jeg er meget villig til at “give it a shot”. Det skader vel ikke.




Mandagstanker

Nej, ved du hvad? Jeg er ovenud lykkelig og ovenpå over en fuldstændig fantastisk, dejlig og rolig weekend. Der har været planer, ja. Børn ud og ind af huset. Mad der skulle laves, vasketøj, gulvet der trængte til støvsugning m.m. Men ved du hvad? Rolig alligevel, for inde i mit hoved og inde i min krop er der ro. Der er ingen myldertanker, ingen paniktanker, ingen larm. Jeg har nu fået 5 x hypnoterapi og laver selvhypnose herhjemme hver dag, hvilket jeg er meget lykkelig for. Min hovedpine er der kun kort varigt, når den er der. Den kommer ikke dagligt. Jeg har lyst og mod på fremtiden. Jeg er endda begyndt at tro på, at der nok skal være en fremtid for mig. Det er løbende blevet bedre hele januar og jeg har virkelig ikke turde håbe på det. Jeg har ind imellem luftet lidt positive tanker her på bloggen, men jeg har faktisk ikke rigtigt turde tro på fremgangen og give udtryk for det, for tænk hvis det ikke passede.

Tro, håb og kærlighed

Jeg skrev for godt en uge siden (Her: God weekendhilsen med kage) lidt om at jeg ikke turde tro, men godt turde håbe. Nu – en uge senere – tør jeg faktisk godt at tro på, at det hele nok skal løse sig. Der ER faktisk en god fremtid for mig derude. Jeg skal bare lige derhen og jeg er rigtig godt på vej. Wu-huuuu, er det ikke vidunderligt. Jeg håber, det varer ved. Og jeg TROR det. Det påvirker selvfølgelig mit humør rigtig meget, hvilket påvirker familien rigtig meget. Jeg kan mærke det – og det er så dejligt. Kærligheden har altid været stor herhjemme, men det er klart, at det kun bliver bedre, når alle trives og har det godt. Det smitter jo.




Min proces er ikke slut endnu. Jeg arbejder stadig meget målrettet. Jeg er træt, men slet ikke som tidligere. Det er magisk at føle mig selv igen.

Jeg er glad.
Jeg er forelsket i min mand, mine børn og vores liv sammen.
Jeg er spændt på fremtiden.

That´s it!

God mandag til jer – og god uge.

www.meskildsen.dk




2 Comments on Mandagstanker med lysterapi

  1. FruLarsen
    7. februar 2017 at 8:32 AM (2 år ago)

    FANTASTISK! Tillykke med dine oplevelser og din tro 🙂

    Det er så dejligt når man mærker de grundlæggende ændringer, og får det gode, rare og positive oplevelser med på vejen.

    Svar
    • Meskildsen
      8. februar 2017 at 8:43 AM (2 år ago)

      Tak, søde Fru Larsen.
      Det er rart, når vi kan støtte hinanden med en kærlig og velment kommentar.
      Kærligst fra Martine

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *