Sikke en overskrift! Det er ikke desto mindre sandt, at dette indlæg indeholder lidt af det hele…
Når hele familien er mandagstrætte, gælder det om at holde tungen lige i munden. Garfield hader mandage
Når hele familien er mandagstrætte, gælder det om at holde tungen lige i munden

 

Hele familien har haft en helt forrygende weekend – om end vi ikke har været så meget sammen, som vi plejer. Mayby that’s the answer!!! 😉
Dog var det en temmelig mandagstræt familie, der vågnede i morges, og det kræver altså sin kvinde at manøvrere i det. Tæl til 10. Tæl til 10.
Ingen fortjener at komme forkert ud af døren om morgenen, og jeg skal indimellem virkelig tælle til 10. Indrømmet… Indimellem løber det også af med mig, og jeg når ikke helt til 10, inden eksplosionen sker… Det er sgu ikke noget, jeg er stolt af, men ikke desto mindre er det nogle gange virkeligheden hos os – og mange andre familier (tror jeg).

I dag var det særdeles godt med en dejlig rolig gåtur med sneen knitrende under skoene. Det får tankerne tilbage til lyset. Lyset var så smukt denne morgen. Sneen glimtede og knitrede.

Billeder fra morgenens gåtur i det snebelagte landskab.
Billeder fra morgenens gåtur i det snebelagte landskab.

 

Jeg har fået tanker – dybe tanker i denne weekend. Det er egentligt ikke noget nyt, men der er et ord, der brænder sig fast i disse dage. Jeg har fået øjnene op for, at taknemmelighed er et godt ord. Jeg vidste det jo egentligt godt i forvejen. Ikke kun et godt ord, men et lækkert ord og også en god måde at opfatte ting på, at opfatte verden og hinanden på. Min egen søn på kun 8 år har i weekenden brugt ordet ‘utaknemmeligt’ helt uden at nogen har lagt ordet i munden på ham. Jeg bliver glad og stolt, når børn (ikke kun mine egne) kan bruge sådanne ord og samtidig forstå, hvad det betyder. Se HER er der grobund for god dannelse og udvikling fra barn til et sundt og velfungerende voksent menneske. Forhåbentligt!!!
Efter sønnike fortalte mig om hans opfattelse af det utaknemmelige, kunne jeg kun give ham ret og fortælle ham, at det var en god observation. Det er nemlig sundt at forholde sig til folk omkring sig – bare man ikke gør det for meget og spejler sig i dem. Man skal være sig selv – og man skal være sig selv bekendt. Jeg tror, han forstod mig!

Citat om taknemmelighed af Oprah Winfrey
Citat om taknemmelighed af Oprah Winfrey

Samtidig er jeg denne weekend blevet bekræftet i, at vi har truffet den rigtige beslutning vedr. sønnikes skoleskift inden jul. Når man tager en så voldsom svær beslutning over hovedet på sit barn, så sætter det så sindssygt mange følelser i gang. På den ene side er man slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige, og på den anden side, så er man bange for at man har ødelagt hele barnets barndom. Jeg har hørt den påstand fra flere, så det er altså ikke bare mig.
Nu skal og vil jeg altså passe på, at jeg ikke træder nogen over tæerne. Der står en hel uforstående klasse tilbage… elever, lærere og forældre. Og nogle af dem læser helt sikkert med her. I er nogle dejlige mennesker, men William kunne ikke være i det, så derfor traf vi den bedste beslutning for ham. Vi er rigtigt glade for, at andre kan fungere i det. Det er så dejligt for jer. I ved, hvem I er! Men vi blev bekræftet, efter at han havde været midt i virvaret til en drengefødselsdag i går. Heldigvis var det også en øjenåbner for William – og det var godt. Det er jeg taknemmelig for. Det giver ro i sindet. Og jeg er meget taknemmelig for de kammerater, han stadig har. Det giver også ro.

Weekenden har budt på afslapning, hygge, lækkert mad, kærestetid, tosomhed, biograftur, dybe samtaler, kys og kram, smil og latter. Samtidig med at jeg og manden min har leget kæreste i et døgns tid, har vores unger haft det total fedt med deres venner og veninder. Hurra for venskaber og kærlighed til mennesker omkring os. Det er vi også taknemmelige for.

Nogle af hovedattraktioner fra min weekend. Det kan ikke blive meget bedre.
Nogle af hovedattraktioner fra min weekend. Det kan ikke blive meget bedre.

 

Til sidste vil jeg lige lave en anbefaling. Lov dig selv at gå i bio og se ‘Kollektivet’. Jeg var solgt. Helt optaget hele filmen igennem. Den er både sjov og sindssyg barsk. Tårerne trillede og jeg skulle virkelig tage mig selv i nakken for ikke at begynde “hulkeren”. Ja ja, tudeprinsesse! Men det er sandt. Den var virkelig god.
Jeg er ikke vokset op i et kollektiv, men i filmen er der en pige… Åhhhh altså… Jeg kunne mærke hendes smerte. Jeg fik helt ondt i hjertet (måske fordi jeg holdt min “hulken” tilbage). Der var så mange paralleller til min egen ungdom, omend den var helt anderledes. Voksne der ikke tager det ansvar, der kræves, når man er forælder, og ikke ser, hvad der sker med barnet. Voksne der gerne vil kunne klare det hele og være enormt sociale, men inderst inde er så egoistiske, at de ikke ser, hvad der sker for barnet eller andre. Barnet der for tidligt skal være den voksne og skal redde, trøste og glatte ud. Nej nej nej, altså. Det er ikke til at bære. Parallellerne er enorme. Stakkels stakkes pige.
Se den. Den er meget rørende.
Jeg er taknemmelig for, at jeg så den. Den er nu en del af min udvikling. Det er godt at se sig selv i andre og vide at man ikke er alene – bare det ikke bliver for meget, vel?

God dag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *