At være mønsterbryder er ikke noget, jeg sådan normalt betegner mig selv som. At være modig er heller ikke så meget mig… men alligevel.

 

Hvad er en mønsterbryder egentligt? Jeg har fundet lidt om det her på Wikipedia.   Her står bl.a.:

“En mønsterbryder er et menneske, som bryder ud af den sociale arv og opnår en højere social status end forældrene: ved bedre uddannelse og beskæftigelse, eller ved kæmpe mod et negativt træk i familien. “




Min proces indad

Som du nok ved, hvis du har læst med her i noget tid, så er jeg i en vild proces med mit indre jeg. Jeg er ved at finde vejen ind i mig selv. Jeg er ved at finde mig selv faktisk. Jeg er ved at bearbejde gamle følelser, sorger og traumer, der har forårsaget nogle meget ubehageligt år og situationer for mig. År, bekymringer og situationer, jeg helst havde været foruden, men nu kan se, er meget vigtige for mig.

Jeg får masser af feedback på mig blog og på mine snakke rundt omkring, og for nyligt har jeg flere gange fået “stemplet” mønsterbryder og modig. Det er noget, jeg skal vænne mig til, men som jeg egentligt befinder mig ganske godt med. Jeg ser en mening med mit terapeutiske forløb og jeg ser en virkelig stor mening med min blog. Jeg er meget bevidst om, at jeg bryder et stort tabu, som har hængt som et tungt gardin foran mit eget vindue i flere år. Min familie er en stor del af gardinet og tabuet – og jeg håber og tror på, at vi sammen bryder den dårlige sociale arv, som har været i vores familie i årtier.

Bryd tabuet – NU.

Det fungere således: Hør engang… Jeg er psykisk sårbar, måske genetisk (hvem ved? Min mor, mormor og andre i familien havde også en svag sige). Det er blandet godt sammen med en svær opvækst med alkoholmisbrug, omsorgssvigt og traumer, så nytter det jo ikke noget, at jeg ikke snakker om det. At jeg forbliver i det tabu, vi har i familien. Tabu som ses ved, at vi er stærke udadtil (kan klare alt), men at vi er sårbare inderst inde og lider af forskellige lidelser. Det kan være alkoholmisbrug (som mine forældre), angst, depression, tristhed, hovedpine osv. Især når andre ikke ser det. Men ved andre lejligheder eller bare udadtil, er der ingen, der ser sårbarhederne og vanskelighederne. Vi lægger låg på følelserne og agerer som om intet er vanskeligt.

“Vi skal nok klare os – og så snakker vi ikke mere om det”-agtigt.




En ond cirkel skal brydes

Hvad hvis jeg ikke snakker med mine børn og andre om, hvorfor jeg har det, som jeg har det. Når de fx ser, at jeg lider og er mega presset, så bliver mit pres inderst inde jo endnu større. Så bliver tabuet jo forstærket. Jeg signalerer, at alt er ok og at vi ikke skal snakke om det. Hemmeligheden er bibeholdt. På den måde vil jeg videregive hemmeligheden og tabuet til mine egne børn, som måske vil opleve, at deres mor er svag, men at de egentligt ikke kender årsagen dertil, for det er jo ikke noget, vi snakker om.

Kan du se det? Kan du se den dårlige cirkel? Den sociale arv?

Så vender vi kajakken

Jeg VIL ikke være en del af den tabubelagte dårlige sociale arv mere og give den videre til mine egne børn. Jeg vender kajakken og sejler den anden vej. Jeg skammer mig ikke over min opvækst mere. Jeg skammer mig heller ikke over, at mine forældre var alkoholikere. Jeg er heller ikke sur på mine forældre. Jeg ville da selvfølgelig gerne, at tingene havde været anderledes, men jeg er faktisk sikker på, at de gjorde, hvad de kunne. Jeg er også sikker på, at det i dag har givet mig dette mod og en styrke, jeg nok ikke havde fået.
Når tingene nu har udviklet sig, som de har, så bliver jeg utroligt stolt af at blive kaldt en mønsterbryder og ikke mindst modig. Jeg ved da godt, at min psykiske vej opad (eller ind i mig selv) er lang endnu, men vejen ned i hullet har sørme også været lang. Den vej vil jeg ikke byde mig selv igen, min familie, mine børn og mine efterkommere.

Her slutter cirklen…

moensterbryder1

 

 

Ved du for resten hvad?
Bloggen har 1 års fødselsdag her sidst i september. Jeg er stolt og ydmyg.
Hurra for fødselsdage, ærlighed og at bryde et TABU.
Mon ikke det skal fejres? Hvad synes du?

hjerte



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *