Min mormors syltede agurker slår ingen andre.

Som barn elskede jeg mormors syltede agurker. Det var aldrig det samme, når min egen mor lavede dem. Nej, mormors syltede agurker kunne jeg spise spandevis af… hvis jeg fik lov. Det gjorde jeg ikke. For hos min mormor var der strikse regler og hun var meget sparsommelig. Er du vild, hvor jeg elskede det… og hende.

syltede agurkerVi blev skam også vanvittigt forkælet, men der var styr på tingene og orden i alle mormors kroge, gemmer og regler. Mormors mad var altid den samme. Hun eksperimenterede ikke, og jeg elskede hendes mad. Det bedste var hendes syltede agurker, hendes frikadeller, hendes rejemadder og hendes tinuskage. Mums.

Her får du opskriften på verdens bedste og nemmeste syltede agurker.

Du skal bruge:

1 kop sukker (og lidt ekstra. ca 1 spsk.)
1 kop vand
1 kop eddike
1 agurk

Du skal gøre sådan:

Kog sukker, vand og eddike op i en lille gryde, indtil sukkeret er helt smeltet.
Lad det køle lidt af.
Skær agurken i skiver.
Put agurkeskiverne i en skål.
Hæld eddikeblandingen over.
Sæt på kø i køleskabet i en times tid.




Jeg kan især godt lide, hvis de er en anelse knasende. Derfor er en time i køleskabet fint. Længere er også ok.

OG det bedste ved mormors opskrift er, at der kommer en anelse ekstra sukker i, hvilket gør dem lidt sødere. Mmmm…

Rigtig god fornøjelse.

Det er altså mormormad, når det er bedst.

www.meskildsen.dk




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *