Mors dag er lige om hjørnet. Skal din mor ikke vide, at hun gør det godt?

Mors dag er noget, der er kommet for at blive, tror jeg. Det har en meget gammel tradition. Ældre end man tror. Ja, jeg vidste faktisk ikke, hvor lang tid traditionen har eksisteret, men jeg kan tydeligt huske både mor- og fars dag fra min egen barndom.

Hvor gammel tror du egentligt, den skik er? Du bliver overrasket…

På Wikipedia står følgende:

Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (18191910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred. Anna Jarvis (18641948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor (Moderen Anna Marie Reeves Jarvis arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden), men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde. Hun fik indført at dagen skulle afholdes den anden søndag i maj og skikken bredte sig hurtigt. Dagen er blevet holdt i hævd som en officiel helligdag i USA siden 1914.

1872? Er det ikke vildt? Jeg synes simpelthen, det er fantastisk.




Til DIN mor

Jeg synes, du skal hædre din mor på denne dag. Køb blomster til hende, giv hende en gave, en lækker parfume, en kjole eller en anden ting, du ved, hun bliver glad for. Men det vigtigste… Giv hende et varmt og hjerteligt kram og fortæl hende så, hvor godt hun gør det. Alle mødre gør deres allerbedste for deres guldklumper. Og DU er din mors guldklump. Lige meget om du er 10 år, 20 år, 30 år osv. Du er én af de vigtigste personer i din mors liv og hun vil gøre næsten hvad som helst for dig, så hun fortjener faktisk at få lidt til gengæld.

mors dag

 

Hvis du har lyst, kan du hente en pdf med dette fine billede lige her , printe det ud og skrive en kærlig hilsen nedenunder til din mor. Jeg er sikker på, at hun bliver rigtig glad. Du kan også dele dette opslag eller billedet fra min Facebookside, og skrive en kommentar til din mor derinde.

Min egen mor

Min mor kan desværre ikke få et stort kram af mig på mors dag på søndag. Hun døde i en alder af kun 54 år i år 2004. Det var en rigtig hård tid for mig. Både før og efter. Hun var min mor og jeg savner hende utroligt meget. Jeg har også haft perioder, hvor jeg har været skuffet, såret, vred og rasende på hende. Lange perioder faktisk. Perioder, hvor jeg syntes, det hele var hendes skyld. Perioder hvor jeg var glad for, at jeg aldrig skulle se hende igen. Perioder hvor jeg bare ville ønske, at hun var her og alt var helt normalt. Men vi kan ikke lave om på fortiden, og jeg har været igennem en utrolig personlig rejse. Derfor kan jeg i dag sige, at jeg savner min mor og ønsker, at hun kunne se, hvordan det går med os. Det kan hun ikke, og det er sådan det er. Jeg har tilgivet min mor og jeg har prisgivet min mor. Hun har lært mig så mangt og meget om livet, kærligheden og det at kæmpe. Om sygdom og død, som jeg ikke ville have lært i mine alder, hvis det ikke havde været for hende. Det er trist og stærkt på én og samme tid.

Jeg vil elske min mor til tid og evighed – for hun var min mor, hun har lært mig så meget og hun gjorde i hvert fald sit allerbedste.

Sørg nu for at få fortalt din mor, hvor meget du holder af hende… inden det er for sent!!

www.meskildsen.dk

 




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *