Blogpost in the makingIngenting og en masse er i virkeligheden modsætninger, men er samtidig blandet godt og grundigt sammen i dette indlæg:

Ja, jeg mener det. Når noget føles som ingenting… og alligevel en masse. Sådan føles det seneste år inden i mig. Der er sket INGENTING og alligevel en MASSE med mig og i min verden.

 

Mig, Martine Eskildsen i Jyllandsposten 9. januar 2016

I dag, for præcis et år siden var der en artikel i Jyllandsposten med mig som hovedperson. Artiklen omhandlede min hovedpine, som var og ER en stor del af mig. Du kan læse det indlæg, jeg skrev om det OG selve artiklen her Udklip fra Jyllandsposten 9. januar 2016.

Det var svært, grænseoverskridende og modigt at stille mig frem som person og fortælle om en af de sværeste ting, jeg kæmper med. At udstiller sig selv som syg og sårbar er meget svært og samtidig noget, jeg har det helt okay med. Det er især svært, fordi vi i dag ofte helst udstille os selv, når noget er super fantastisk godt, når børnene arter sig, alt er fedt, manden giver blomster og musselmalet porcelæn og alt kører på skinner.
Selvfølgelig gav det en smule ekstra hjertebanken, for jeg var da nervøs for, hvad omverdenen sagde til det. Omvendt så var jeg jo også ret sikker på, at det ikke ville give mig hug. Om det var nervøsitet eller sommerfugle ved jeg ikke, men jeg var da en smule spændt dengang. Sidenhen har jeg udviklet en masse på min blog, som kører godt efterhånden. Den giver mig ro og jeg kan tage de pauser, jeg har brug for.




Hovedpinen

er der endnu, men er heldigvis aftagende. Nogle dage er det okay og hovedpinen er der næsten ikke og andre dage er det helt til hest, som man siger. Mit hoved er meget letpåvirkelig af stress og angst. Jeg har sidenhen fået stillet diagnosen “generaliseret angst”, hvilket jeg vil skrive om og uddybe i et senere indlæg.

Jeg har netop søgt på min egen blog på “hovedpine” og kan se, at jeg har skrevet mange indlæg, som handler om den forbandede hovedpine samt bare brugt ordet utroligt mange gange. Der er både skrevet positiv og negativt om hovedpinen.

Allerede inden jeg var i avisen, skrev jeg et indlæg, som jeg kaldte Hvad fortæller din hovedpine dig?.

Jeg forsøger stadig at lære min hovedpine at kende. Jeg tror faktisk godt, jeg kender den efterhånden, men jeg har svært ved at styre den.
Hvis bare jeg havde en fjernbetjening til den!!!




Frem og tilbage er IKKE lige langt i min situation

Jeg går som regel 1½ skridt frem og 1 tilbage. Efterhånden bliver fremskridtene længere og tilbageskridtene kortere. For et år siden var tilbageskridtene noget større end nu. Heldigvis.

I juli besøgte vi et hold venner. Mega hyggeligt. Men det gav gevaldige “Bagslaw”. Læs indlægget Alt det du ikke ser. Når jeg selv læser det indlæg, så tænker jeg ofte på Skønheden og udyret. På ydersiden et – og indeni noget andet. Jeg ser ofte okay ud udenpå, men indeni er der kaos. Sådan er det! Jeg fornemmer heldigvis mere og mere en accept og erkendelse af situationen og jeg arbejder FULDTID på hele tiden at få det bedre. Læs indlægget Hvad får du egentligt tiden til at gå med?

Det kan være svært at forstå, at tiden bare går – og det kan føles som om, at ingenting er sket, men at der jo alligevel er sket en masse. Selvfølgelig er der det. Udviklingen er bare langsommelig og det kræver tålmodighed og accept. Jeg er heldigvis rigtig god til at se tilbage og på den måde se den positive udvikling, jeg har gået igennem. Læs selv Positive mandagstanker.

Men der sker en udvikling

Citat om medfølelse af Dalai Lama

Hele tiden sker der en udvikling. Selvfølgelig gør der det og jeg er super taknemmelig for, at jeg er omgivet af super professionelle (“i systemet”), venlige, hjertevarme og venskabelige mennesker, der forstår at støtte mig og vejlede mig bedst muligt. Af hele mit hjerte vil jeg gerne takke jer for det. Jer, der følger med og gør en forskel for mig.

 

SÅ ALTSÅ, når jeg ser tilbage, så føles det som om, at INGENTING er sket på det seneste år, for jeg er stadig fuldtids sygemeldt og det er virkelig rigtig rigtig godt. Jeg kan ikke arbejde og hvis jeg kunne, så havde jeg selvfølgelig gjort det. Der er faktisk ikke noget, jeg ønsker mere, end at kunne være normal, arbejde og “bidrage” lidt mere. Men jeg kan ikke. Når jeg skriver, at der også er sket en masse, så er det fordi, jeg har haft gang i en masse behandlinger, en masse hårdt arbejde, en masse tårer er grædt, en masse undersøgelser, en masse bekymringer og en kæmpemæssig udvikling, jeg har gået igennem. SÅ JO… der er faktisk sket en masse, selvom det indimellem føles som om, der ikke er sket en skid.

Jeg kæmper fortsat kampen.

Ha´ en pragtfuld dag. Min hund og jeg selv skal luftes nu. Dagens bedste stund.

hjerte




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *