Knus er en form for nonverbal kommunikation.

Vi sætter armene om hinanden og giver et knus. Et kram hvor vi viser, giver og overfører hinanden en form for kærlighed, venskab, hengivenhed, fortrolighed, respekt m.m. Knus og kram er (vist) blevet mere moderne end før i tiden. Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra min egen erfaring og oplevelser fra mine barndomsår. Jeg husker meget tydeligt for en del år siden efterhånden. Jeg var barn, måske ung, og jeg husker tydeligt, at man oftest sagde goddag med hånden. Altså et godt håndtryk med et godt: “Goddaw”. (Altså der hvor jeg kommer fra). Men på et tidspunkt begyndte vi at give knus, når vi sagde goddag til folk, vi havde nær. Jeg husker også tydeligt, at det nogle gange var svært at vurdere, om man skulle eller burde give “den og den og den” knus, når man sådan gik rundt og hilste. Når man er barn (eller også voksen), er det jo ikke sikkert, at man har lyst til at give alle knus, vel? Jeg husker tydeligt det ambivalente ved det. Men jeg husker også tydeligt varmen og kærligheden ved at få og give et kram til én, jeg holdt særligt af. Endvidere husker jeg MEGET tydeligt, at min morfar engang kommenterede, at min mormor (nu afdød) egentligt ikke helt brød sig om, at vi sådan var begyndt at komme så tæt på og skulle give knus. Det var hun ikke vant til og det var lidt grænseoverskridende for hende. Jeg mindes, at jeg dengang syntes, det var mærkeligt, for vi var jo hendes børnebørn, men heldigvis vænnede mormor sig til det og blev endda også ret god til det. Især min morfar, som jeg heldigvis stadig har, er blevet utroligt god til både knus og kys. Ikke påkrævet, men med følelse, varme og kærlighed. Det nyder jeg godt af og jeg ELSKER, når jeg ser mine egne børn få et kys på kinden af deres oldefar.




Knus med positiv virkning

Nå, men det som knus egentligt gør ved os, er for vores kroppe rigtige positive. Jo mere berøring, des bedre, kan man sige. I min egen lille familie rører vi meget. Vi krammer, holder i hånd og klør på ryggen. Både voksne og børn. Mine drenge vender gerne ryggen til, når der skal siges god nat: “Mor, klø mig lige på ryggen”. Og de er også glade modtagere og afsendere af knus. Det er de vant til.

Når vi krammer eller berører vil der automatisk ske en proces i hjernen, hvor hormonet oxytocin flyder ud. Hormonet bliver også kaldt for det sociale hormon, kærlighedshormonet eller krammehormonet. Hormonet knytter bånd imellem de to parter, der rører hinanden.

Vigtigt våben mod stress

Et kram kan også være et godt våben i kampen for at undgå stress. For det er almindeligt kendt, at berøring kan sænke niveauet af stresshormonersom adrenalin, noradrenalin og binyrebarkhormon. Politikken

Sådan står der i denne artikel i Politikken fra april 2016. En artikel jeg fandt EFTER, at jeg havde lavet nedenstående billede. Jeg synes egentligt ret godt om det.

knus

Mod weekend med sol, smil, knus og kram

Jeg er SÅ klar. Så klar til weekend med min familie. Det er vidunderligt, at solen og vejret endeligt er RIGTIG forårsagtigt, ja nærmest sommeragtigt. Det er vidunderligt, at man nu kan have bare tæer i skoene eller sommerskoene, at blomsterne pibler frem i haverne og hækkene rigtigt springer ud. Åhh, hvor er det dejligt.




Og et godt råd til dig… Del ud af de der knus. Det er så godt for dig. For knus gør altså noget!

God weekend.

www.meskildsen.dk




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *