Jeg har lavet en ny julemadplan – lige til at printe, udfylde og pynte på køleskabet.

4. søndag i adventNår jeg i dag laver en ny julemadplan, så er det faktisk fordi, jeg trængte til et nyt look til madplanen. Det skulle pludseligt ske lidt – og du skal selvfølgelig også have glæden af denne madplan, der er oplagt at bruge de næste to uger – og igen til næste år og næste år og næste år… Med mindre jeg laver en ny igen til næste år, hvilket sagtens kunne ske.

Vi har haft en pragtfuld weekend med 4. søndag i advent. En weekend med hygge, julebag, julefrokost, afslapning og familietid. Alt sammen noget der betyder noget helt særligt for os alle. Nu glæder vi os bare til juleferien starter og til vores dejlige datter kommer hjem fra efterskolen, så hun kan julehygge lidt med os.




 

julemadplan Vores madplan for næste uge er netop blevet printet, udfyldt og hængt på køleskabet. Vi har forsøgt at holde de første dage knapt så julede, så vi ikke bliver trætte af julemaden. På fredag starter vi for alvor på julemaden.
Der er blevet handlet ind til det meste og ugen kan bare begynde. En uge fuld af glæde og forventning. Vi glæder os.

Du skal være velkommen til at printe en julemadplan lige her. Den hedder Madplan jul2016. Du klikker bare på linket, så kommer der en pdf frem. Rigtig god fornøjelse og rigtig god sidste uge inden jul.

Tidligere på juletiden har jeg skrevet et indlæg, der hedder Decemberglæder, her kan du læse og finde ideer til aktiviteter og opskrifter, jeg holder meget af. Find inspiration her på bloggen. Jeg mangler stadig at bage familiens favoritsmåkager. Sveske chokoladebrød. Du kan finde opskriften her.

 

 

Nyd hinanden og nyd hjerternes tid.

 




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *