Nyt job i hus. Læs med om, hvor det opleves at få nyt job efter 4 år uden job. 4 års som indeholdt 3 år i helvede med sygemelding og 1 års opstart af egen virksomhed samt “kommen op” efter sygemelding.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg: Ny hverdag påbegyndt, så har jeg fået nyt job. YEAH! Det er rigtigt, og jeg er nu kommet igennem (og har overlevet) 3 ugers arbejde på min nye arbejdsplads. Det er (undskyld mit sprog) edder-kodyle-mig godt gået, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har 4 års “non-arbejds-periode” bag mig. 3 år med en sygemelding, der blev nødvendig, var skrækkelig OG meget lærerig at komme igennem. At blive syg pga. stress, angst,  indelukkede og misforståede følelser er absolut ikke for sarte sjæle, selvom jeg virkelig har følt mig sart. At skal igennem sådanne en følelsesmæssige rutsjebanetur, SAMTIDIG med at man skal kunne holde til “systemets” krav er hårdt og opslidende. Jeg magtede ikke systemet mere og “meldte mig ud”. Faktisk før jeg selv var helt klar til det.




Ærligt… så har de (ved kommunen) været rigtig søde og samarbejdsvillige (det har jeg tidligere skrevet om), MEN at stå til regnskab og skulle møde op til møder, aktiviteter mm. stort set ugentligt (gennemsnitligt) er SÅ opslidende og nedværdigende. Jeg tror faktisk, at jeg ville blive mere ødelagt af at forblive der end at “rejse min egen vej”. Den vej har kostet mig mange penge.

En bekostelig affære

Jeg besluttede mig for at tage uddannelsen til hypnoterapeut (for egen regning) OG starte selvstændig virksomhed op (uden andet arbejde ved siden af), velvidende at jeg måske ikke kunne leve fuldt ud af det. Nogle kan, andre kan ikke. Det koster i hvert fald. Det gør det altid at starte noget op. MEN vi har som par investeret mange penge i først min sygemelding, så min uddannelse og sidst opstart af Martines hypnose og hypnoterapi.

Jeg har tjent det der svarer til minus det sidste år, og jeg har været ked af det og frustreret. Endda selvom jeg var glad for mit firma og det jeg lavede, så betød det økonomiske en del for mig. Jeg kunne IGEN ikke bidrage til det økonomiske i familien, og pengetanken er desværre ikke som Joakim von Ands.

Jeg er stadig glad for at været hypnoterapeut – og jeg fortsætter, når jeg kan, i min klinik. Du kan stadig få hypnoterapi behandlinger hos mig, og jeg ELSKER at hjælpe. Det er det, der betyder allermest. Det gør mig glad.

Efter Jesper blev fyret fra sit job og fuldtidssygemeldt, har vi (læs jeg) måttet overveje nøje, hvordan jeg ser fremtiden for vores økonomiske situation og mit humør. Jeg måtte finde et job, der gav nogle penge OG gjorde mig glad.

Fra stress til udearbejdende

fra stressGodt så. Beslutningen blev taget og jeg har søgt noget forskelligt her hen over foråret og sommeren. Bingo, så kom jobbet, som jeg nu besidder og smiler, når jeg tager hjem fra.

SHIT, jeg har været – og er træt. 4 år ude af arbejdsmarkedet (sidste år var jo kun for mig selv), og nu skal jeg pludselig stå til regnskab, møde til aftalt tid, bidrage, tage ansvar, være social og meget mere. Det er SÅ hårdt at komme igang, og det var jeg heldigvis også forberedt på.

Du er nok nysgerrig på, hvad det er for et nyt job…

Jeg er blevet daglig leder af HEART cafe i Herning. Et usandsynligt smukt kunstmuseum med de fineste lokaler huser en dejlig cafe, hvor museets gæster og alle andre kan få lidt mad og drikke, en kop kaffe mm. Det er en udfordring at tage imod sådan et job, som er meget anderledes mit tidligere lærerjob, men jeg er klar på udfordringen og jeg er glad. Det er det vigtigste for mig. GLAD 🙂

Når man så kommer fra en stresssygemelding til et reelt arbejde, så kommer der (altid, vil jeg tro) træthed og overvældenhed. Det kan medføre nogle (læs mange) af de symptomer, som jeg tidligere har oplevet, og det er også overvældende. MEN det bedste er at vide, at de kommer og at det er okay at være træt og overvældet. For det er jeg.




I den her situation har det været nødvendigt for mig at lave et realitetstjek, som vi kalder det inden for 5path hypnoterapi. Realitetstjekket fortalte mig, at det er helt normalt og okay at være træt og overvældet, og hvad kunne jeg gøre ved det. Sørge for masser af søvn, hvile, god, sund mad, masser af vand og selvforkælelse. Sådan!

På de sidste 3 uger har jeg fundet ud af, at det ikke længere er et spørgsmål, om jeg KAN arbejde 32 timer om ugen, for det kan jeg. Det var jeg MEGET i tvivl om før. Det er mere et spørgsmål om jobbet gør mig glad og giver mig det, et arbejde gerne skal. Indtil videre er mavefornemmelsen fin med det, men det er svært at sige efter så kort tid. Alting er stadig nyt. Jeg lærer stadig nye ting hver dag, og det er egentligt meget fedt at bruge sit hoved igen.

Så bum!

Nyt job er godt igang, og jeg har lige fået min første lønseddel i meget lang tid.

GLAD?

Yes, sir 🙂

Penge er ikke alt

Nej, men det er alligevel en nødvendighed, og jeg kan ikke bare været ligeglad, når jeg har tre dejlige børn at passe på (og en vidunderlig mand♥).

Så jo, lønsedlen gjorde mig glad og det er jeg da også glad for.

God weekend til alle jer der læser med ♥

🙂

 




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *