Indlægget indeholder affiliate links

Få opskriften på denne usædvanligt lækre ostesuppe

Jubii… det regner ikke i dag. Jeg har sendt min store datter til 9. klassernes sidste skoledag – og der skulle helst ikke komme regn. De får en fest uden lige hele dagen – og det er altså sjovest, hvis det ikke regner.
Vejret er jo NOGET svingende i denne tid. Er det forår, sommer eller efterår? Det skifter hele tiden, synes jeg. Og det er jo egentligt også ret typisk for det danske vejr. Selvom det er forår og meget snart sommer, er det stadig suppevejr herhjemme hos os. Derfor har vi lavet den lækreste ostesuppe. Jeg synes, du skal prøve den…
Jeg lavede den for øvrigt som skrub-af-mad til min mands 40 års fødselsdag – og den fik STOR ros fra gæsterne. Det er en nem skrub-af-ret eller forret. Virkelig nemt.

Ostesuppe ingredienser
De vigtigste ingredienser til den lækreste og mest cremede ostesuppe.

 

Du skal bruge:

25 g smør
2 spsk hvedemel
2 liter grøntsagsbouillon
1 pakke Buko Naturel flødeost
1 flaske Cremefine
2 porrer skåret i små stykker eller tynde ringe
1 tsk salt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:
Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet og bag det godt sammen i bunden af gryden.
Tilsæt grøntsagsbouillon. Lad suppen koge godt igennem.
Tilsæt flødeosten og fløden. Kog ved svag varme til osten er smeltet.
Kom porrerne i suppen og tilsæt salt og peber.
Server suppen rygende varm.

Suppen kan serveres med bacontern og rugbrødstern til at drysse på. Det er altså rigtig godt. Ellers kan du bare servere flutes til. Det hitter altid.

Når jeg laver rugbrødstern, tager jeg nogle skiver rugbrød og skærer i tern. Jeg smelter lidt margarine på en pande og drysser paprika på panden. Når det har brust af, rister jeg rugbrødsternene i smørret på panden. Pas på, de ikke bliver FOR ristede, men de må godt være sprøde.

Ja, jeg siger bare BON APPETIT.

Mangler du opskrifter på nogle andre lækre supper, så kan du finde dem HER.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *