Mindfullness-bagning

by

Mindfullness-bagning har jeg aldrig hørt om før, det er simpelthen noget jeg har fundet på.

Mindfullness-bagning… Ja da… Jeg er helt alvorligt. Det er ikke en joke.
Når jeg bager brød, skal det blive et godt brød. Det skal derfor æltes godt i køkkenmaskinen.

Mindfullness-bagning går ud på, at man godt kan lave en slags mindfullness, imens man bager. Ja, det lyder måske mærkeligt, men jeg gør det altså. Jeg elsker at bage. Det giver mig ro, og jeg har fundet ud af hvorfor.

Der er flere grunde til det. For det første så er jeg god til det. Det er da et like nr. 1. Hvem gider at lave noget, de er dårlige til? Nå, men jeg er god til det, og jeg kan godt lide det. For det andet så giver æltningen mig ro. Jeg står egentligt bare stille i 10-15 minutter, holder ved køkkenmaskinen (som ellers hopper og danser på bordet, imens den ælter) og så stirrer jeg ud ad vinduet. Det er skønt. Jeg er nødt til at holde godt ved maskinen, og det kræver, at jeg står stille, ikke giver slip, bare er til stede.

VUPTI, 10-15 minutters pause i hovedet uden at skulle noget som helst andet.

Nogle vil måske se det som en stor stressfaktor eller dødkedeligt, men det er lige præcis afstresning, når det er bedst. Jeg kan ikke gøre noget som helst andet, end at være til stede i netop dette tidsrum. Brød kræver lang tids æltning for at blive godt og luftigt, og det er der netop tid og rum til i mindfullness-bagning.

Mindfullness-bagning

I nogle (læs: mange) tilfælde vil jeg synes, at køkkenmaskinen larmer, men den larm den giver, når jeg står stille her under æltningen, bliver hurtigt overdøvet af roen inde i mit hoved. Mærkeligt, men sandt. Jeg fokuserer på roen, og det giver mig ro.

Jeg synes, du skal prøve det. For nogle af jer kræver det måske øvelse at stå stille, give slip og bare være, men det er helt sikkert øvelsen værd, synes jeg.

Rigtig god fornøjelse.

Pizzakursus hos Birks køkken – kunne det ikke være fedt?

by

Pizzakursus? Jamen altså, det vil jeg bare SÅ gerne prøve.

Der er flere gode grunde til, at jeg gerne vil prøve dette pizzakursus. Jeg lister op:

  1. Jeg elsker pizza
  2. Min familie elsker pizza
  3. Jeg er god til at bage pizza, men ikke SÅ god
  4. Jeg elsker kurser, hvor jeg kan lære noget, jeg godt kan lide
  5. Kurset foregår i Aarhus (Birks Køkken), som kun er en god times kørsel fra mit hjem (andre smarte kurser er altid i KBH!!)
  6. Tænk at tilbringe et par timer sammen med nogle mennesker jeg holder af, og som holder af mig – samtidig med at lære alle gode teknikker om pizza, pizzadej, surdej, varme mm.
  7. Det kan da kun være godt.
  8. Hvis du køber/ booker/ bestiller det til dig selv, til en anden eller som en gave til mig :-), så brug dette link, for så får jeg en del af kage (eller pizzaen). Det betyder, at dette link giver mig en lille mængde procenter oveni (ikke noget, du skal betale), og så tjener jeg lidt penge på min blog. Sådan foregår det.
  9. DER ER TILBUD på pizzakurset hos Birks køkken lige nu. Indtil den 12/2 er prisen betydeligt nedsat. Normalprisen for pizzakurset er 395,-, men lige nu koster kurset KUN 259,-
  10. JEG ØNSKER MIG DET, hvis nogen synes, de vil give mig en gave 😉
pizzakursus hos Birks Køkken
Billedet er lånt fra Duglemmerdetaldrig.dk
Bageskole hos Birks Køkken

Birks  køkken har også andre gode kurser – og de er meget interessante pt. fordi der igennem Du glemmer det aldrig er en masse gode tilbud lige nu. Det er da bestemt oplagt at tænke sin vinterferie ind. Der er for mange mennesker tid nok. Tid til afslapning. Tid til oplevelser. Tid til udvikling. Tid til hygge. Tid til nærvær.

Hvad med denne bageskole hos Birks køkken, som jeg bestemt også gerne vil prøve. I ved, hvor meget jeg holder af at bage. Tænk lige en fornøjelse for mig, hvis jeg kunne få lov til at udvikle og lærer endnu mere i RIGTIGE omgivelser med andre mennesker, der også gerne vil lære og opleve. Wow, det vil jeg virkelig gerne prøve.

Denne Bageskole hos Birks Køkken koster normalt 849,- men er lige nu på tilbud til 549,-

Bageskole hos Birks Køkken
Billedet er lånt hos Duglemmerdetaldrig.dk
Hotdogkursus hos Birks Køkken

Hvad siger du til denne beskrivelse af kurset?

“En ristet med det hele, tak! De fleste af os har nok langet sådan en bestilling over disken i den lokale pølsevogn på et eller andet tidspunkt, og det fine ved det hele er, at man ved, hvad man får: en klassiker. Problemet er bare, at pølsevognen ikke længere er en fast del af inventaret i alle byer, så hvad gør man, når lysten til at knasende hotdog med brød og alle toppings melder sig? Man laver den selv, og Birks Køkken går forrest for at vise dig, hvordan du når frem til et resultat, der gør pølsevognen kunsten efter”.

Altså jeg er solgt. Jeg vil gerne med. Vil du?

Brug dette link, når du bestiller (så får jeg en del af kagen) – og du får en fed oplevelse.

Dette kursus er også på tilbud lige nu. Det koster 289,- nu. (Normalprisen er 449,-)

Hotdogkursus hos Birks Køkken
Billedet er lånt fra Duglemmerdetaldrig.dk

 

Hvis du vælger at prøve et af disse kurser, så meld gerne tilbage til mig, hvordan det gik. Når jeg får mulighed for at prøve det, så lover jeg også at melde tilbage og tage en masse lækre billeder undervejs.

Hmmm… Har man mon lov til at håbe på, at der dumper en gave ind ad min dør…???

Hmmmm…. Ja, det har man! Men man skal jo ikke forvente.

Man kan godt ønske sig noget – uden at være sikker på at få det. Er det ikke sandt?

 

God dag til alle jer derude.

www.meskildsen.dk

Når stress rammer og lammer

by

Stress er nærmest blevet en folkesygdom. Mange er og bliver ramt.

Når jeg tænker på stress… Ja, så er der rigtig mange tanker. Og det er nok ofte det, der er vores problem.

Indimellem undrer jeg mig over, hvad det er, der sker i vores samfund?

stress rammer og lammerHvorfor er der så mange mennesker, der må ligge vandret pga. stress?
Hvorfor kan vi ikke klare hverdagen?
Hvorfor skal vi presses mere og mere på arbejdspladsen?
Hvor er vi ikke ligeglade med, hvad andre tænker?
Hvorfor skal det hele være så perfekt?
Hvorfor var der ikke noget, der hed stress, i gamle dage?
Hvorfor kan vi ikke passe på os selv?

Jamen altså, jeg kan blive ved. Tankerne er mange, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste med alle disse tanker vedr. stress. Jeg har også svar på noget af det, men jeg er jo ikke forsker, professor eller andet smart, så jeg snakker, gør jeg… Altså ud fra min egen helt personlige opfattelse af situationen.


For jeg har prøvet det… Altså stressen… flere gange. Og det er noget så grufuldt, er det. Det er lammende og forfærdeligt at være igennem. Så jeg har noget at tale ud fra. Ikke mange fine afhandlinger, men personlige erfaringer, og dem skal der lyttes til. (Og så har jeg taget en uddannelse til hypnoterapeut efterfølgende, så i det daglige pt. arbejder jeg med stressramte). Jeg har lidt erfaringer og lidt viden.

“Syv år, Niels. Man ved noget”.

Når man er stressramt, er det rart at vide, at man ikke er alene.  Det er rart at vide, at andre er kommet ud på den anden side og at der er håb. Det er rart at vide, at den helt forkerte og vanvittige følelse man har i kroppen, ikke er unormal. Det er rart at vide, at man faktisk IKKE er ved at blive skør, som man selv tror. Det er bare rart ikke at være alene.

Når det så er sagt, så kan man jo næsten ikke rumme at bruge tid og være social med en masse mennesker, så man kan faktisk ikke holde ud til at mødes med andre stressramte. At flere årsager.

For det første er det altid en kæmpe udfordring og overanstrengelse at være social med andre mennesker i det hele taget. Man bliver bare så sindssyg træt og brugt af det.
For det andet bliver det sociale endnu værre, når det er socialisering med andre stressramte. BUM! Man vil gerne, men det er bare SÅ drænende. Deres sindstilstand og “snakken” fylder alt alt for meget inde i ens eget pressede hoved, at man slet ikke kan rumme mere. Det er sikket også fordi, at vi (nogle af os stressramte) har en tendens til, gerne at ville redde andre, nurse andre, kere os for andre osv. Og det dræner altså OGSÅ.

Jamen altså, det er så svært at være stressramt.

Man bliver lammet.

Jeg har været der. Min hjerne var brækket. Min krop sagde NEJ NEJ NEJ, lige meget hvad jeg gjorde. Hele mit system gjorde ondt og brokkede sig. Jeg var syg. Jeg var træt. Jeg var simpelthen brugt. Som en oldgammel cirkushest, der ikke længere kunne løbe rundt i manegen.

NEJ NEJ NEJ

Min krop sagde NEJ NEJ NEJ.
Nej tak til flere aktiviteter.
Nej tak til mere hjerneaktivitet.
Nej tak til flere løgne.
Nej tak til at bryde mine egne grænser – fysisk og psykisk.
Nej tak til mere socialisering.
Nej tak til at behage andre end mig selv.
Nej tak til mere arbejde.
Nej tak til mere nedbrydning.

I hele mit sidste stressforløb sagde jeg gang på gang til psykoterapeut, stresscoach, vejleder, læge og hvem jeg ellers var i berøring med, at jeg ikke kunne mærke min krop.

Jeg kan ikke mærke min krop.

Jeg kan ikke mærke noget.

Jeg ved ikke, hvad jeg mærker.

Hell yes! Det var da lige præcis det, jeg kunne. Jeg kunne bare ikke se det selv.

Jeg KUNNE mærke min krop og det gjorde fandens ondt. Hele tiden. Dagligt. På timebasis. Hvert sekund. I lang tid. I årevis. Kroppen gjorde ondt.

Jeg KUNNE da godt mærke min krop, men jeg følte mig så lammet, at jeg ikke selv troede, jeg kunne mærke min krop.

For nogle mennesker giver det, jeg skriver, måske slet ikke mening, men jeg ved, at dig, der er stressramt, forstår lige præcis, hvad jeg skriver. Er det ikke sandt?

Mine bedste råd

Jeg vil opstille mine allerbedste råd til dig, der står midt i det og tænker, at det gør så fandens ondt og er ulideligt lammende at være i. Ja, det er ulideligt at være i. Det ved jeg. Og det tager tid. Det ved jeg også.

Jeg kan ikke fortælle dig, hvor lang tid det tager. Jeg ved, at hele systemet (det offentlige) pt. vil presse dig til at det snart er ovre. Du er snart på benene igen, vil de sige og formode. Det er du sikkert også, men du må IKKE forhaste processen for at stille andre tilfredse, og du må IKKE lyve for dig selv og din krop mere. Det har du gjort i al for lang tid. Derfor er du endt her.

Med punktopstilling får du nu MINE bedste råd:

  • RO
  • Søvn
  • Små gåture i langsom fart (det betyder minus endomondo, løbetøj, tid osv.)
  • Stille meditationsmusik (kort tid ad gangen. Altså ikke musik dagen lang. Du skal jo have ro)
  • Sundt mad (Vær ikke fanatisk. En ekstra gulerod eller tomat til frokost er fint til at starte med)
  • Slip arbejdet HELT (du skal jo have ro)
  • Bild ikke din familie ind, at du kan klare en masse (du skal jo have ro)
  • Når de første uger (måske måneder) er gået FÅ HJÆLP (psykolog, psykoterapeut, kropsterapeut, hypnoterapeut eller andet)
  • Tålmodighed. Det har taget dig lang tid at blive nedbrudt, det tager også lang tid at finde dig selv igen.
  • Lav noget om. Hvis du ikke forandrer noget, så ryger du lige tilbage igen. Tro mig! Der er jo en grund til, at du er endt, hvor du er.
  • Skriv. Også selvom du ikke plejer at skrive. Dagbog, stikord, tanker, taknemmelighedsliste inden sovetid osv. Det er god terapi for dig selv. Det er fantastisk at læse tilbage senerehen og blive mindet om den gode udvikling.

Ny læser?

Er du ny her på bloggen, så læs med på flere af mine indlæg om stress. Mange af dem er indlæg, jeg skrev, DA jeg var sygemeldt med stress. Jeg oprettede bloggen, fordi jeg syntes, der manglede et sted, hvor jeg kunne læse om andre “sygemeldte”. Jeg havde brug for at dele mine oplevelser, følelser, tanker, kriser osv . Jeg havde lyst for at sætte ord på til andre end mig selv.

Jeg linker her til  hele indexet med indlæg om min psykiske rejse.

Den slutter aldrig, kan jeg fortælle dig. Altså min psykiske rejse. Heldigvis – og nu er jeg vild med udviklingen. Det kan man faktisk lære af det. Og der KOMMER mere ro på igen.

Nu

er jeg stadig i udvikling – og det vil jeg nok altid være. Heldigvis med indre ro. Jeg kan stadig godt blive ramt og mærke symptomer. Slet ikke dagligt eller ugentligt mere, men de er der indimellem. Så skal jeg have lidt ro igen. Måske kun et par timer eller en dag.

Men hver dag gør jeg STADIG dette for at holde balance: Jeg går små langsomme ture, jeg skriver, jeg laver selvhypnose (andre meditere eller går til mindfullness eller yoga), jeg spiser sundt, jeg bruger en Antibite bideskinne hver nat, fordi jeg er hård ved mine tænder og kæber, når jeg sover og jeg laver taknemmelighedslister i stor stil.

Rigtig god kamp og fornøjelse til dig, der kæmper. Du er velkommen til at kontakte mig for nærmere snak og vejledning. Du skal vide, at du er sej, stærk, god og dygtig til at være dig. Tillykke med dig og din udvikling.

www.meskildsen.dk

1 2 3 4 90