Denne opskrift med quinoa er simpelthen så lækker. Jeg synes, du skal prøve den.

Quinoa er ikke noget, jeg som sådan har spist meget af i mit liv. Men for nogle år siden fik jeg en lækker opskriftsbog i julegave. Jeg er faktisk rimelig vild med opskriftsbøger, men efterhånden søger jeg mest efter opskrifter på nettet. Der findes rigtig mange super gode blogs og hjemmesider med uendeligt mange gode opskrifter. Men de bøger jeg allerede har, er jeg rigtig glad for. Jeg bruger dem ofte faktisk. Ikke mindst til at få inspiration fra. Når det nogle gange kan være svært at finde på, hvad vi skal have til aftensmad, så er det en god idé at kigge i en opskriftsbog. Det bruger jeg dem meget til. Jeg synes faktisk også, det er mere lækkert at sidde og blade i en bog – end søge på nettet. Hver ting til sin tid. Sådan er det jo. Så når ugens madplan skal laves, kigger jeg ofte i opskriftsbøger. Du kan frit hente madplaner til at udfylde og hænge på køleskabet lige her.




Lykke til din krop og dit sind igennem maden

LykkemadNå, men jeg fik denne bog for nogle år siden, Lykkemad. Bare titlen siger jo sig selv. Det ER mad, der gør dig og din krop rigtig godt. Det gør din krop lykkelig. Altså, what’s not to like, siger jeg bare.  Min opskrift på Chili Con Carne er også inspireret fra denne bog. Den er ikke helt som i bogen, men næsten – og den er BARE god. Det bedste ved den opskrift er, at man kan lave en stor portion og spise den flere dage i træk. Den bliver den faktisk ekstra god af. Altså Chili Con Carne’en. 😉

Den opskrift jeg bruger allermest fra “Lykkemad” er denne quinoa-salat. Den er super lækker og super sund. Og så er den heller ikke mindre god dagen derpå. Vi spiser den mest til kylling, som også er nem at spise dagen efter. Både kold og varm. Det betyder jo at man kan have mad til to dage – eller aftensmad og frokost. Det er simpelthen SÅ lækkert og nemt.

Opskrift

quinoa salat

150 g kogt afkølet quinoa (der findes forskellige slags. Du bestemmer selv hvilken).
1/4 fintsnittet rå blomskålshoved
1/4 fintsnittet rå broccoli
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld rosiner (eller tranebær)

Dressing:
3 fed presset hvidløg
5 spsk olivenolie
Saft fra 1 citron
Havsalt

 

quinoa salatKog quinoaen som anvist på pakken. Lad den køle helt af.
Rør dressingen sammen.
Bland blomkål, broccoli, græskarkerner og rosiner.
Hæld dressing over og bland.

Salaten kan fint serveres til en god bøf, en hakkebøf, Teriyaki-marinerede kyllingspyd, kyllingedeller, kylling i cornflakes.

Mine børn vil dog foretrækker OGSÅ at få serveret lidt pasta eller kartofler til. SÅ sund en salat skal “skylles” ned med lidt mere. Sådan er det bare. Jeg selv kan snildt “nøjes” med salaten og kødet.



Rigtig god fornøjelse med salaten.
Mon I stadig har gang i jeres nytårsfortsætter, som højst sandsynligt har sundhed indblandet?

Jeg hepper på jer.
Her går det faktisk ret godt.

hjerte

 



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *