Har du grød i sengen eller grød i hovedet???

Opskrift på risengrød under dynen

 

Det lyder som noget værre griseri, men det er det slet ikke. Når man, som jeg, ved hvad det handler om, så er det en fantastisk energibesparende og tidsbesparende måde at lave risengrød på. Ja, og så kan man endda lave noget andet godt, imens den er under dynen.
Jeg spekulerer på, om der overhovedet er nogen, der synes, det er fedt at stå og røre rundt i en gryde i LANG tid, for alligevel at ende med lidt brændte ris i risengrøden. Nej vel, det kan jeg slet ikke forestille mig. Brændt risengrød er hæsligt – og tiden, hvor man står og rører i gryden, kan bruges på en masse andet. DERFOR laver jeg min risengrød i sengen… Basta!

SÅ nemt er det:
Inden jeg starter på grøden tændte jeg ovnen på 50 grader og satte min Le Creuset stentøjsskål derind. Den skål ville jeg servere grøden i, samt varme den i under dynen. Den er god og holder godt på varmen. Man kan også snildt stille gryden med låg under dynen.
Jeg hældte 2 dl vand i en gryde og bragte det op at koge i en gryde. Jeg hældte 300 gr grødris i og rørte godt rundt med en træspatel, så jeg kunne komme helt ned på bunden. HUSK: Brændte ris er skrækkelige og uspiselige… Når risene næsten havde optaget al vandet, tilsatte jeg ½ l sødmælk og rørte rundt (helt ned på bunden) – indtil det kogte. Så tilsatte jeg igen ½ l sødmælk samt 1 tsk groft salt. Jeg rørte rundt – helt ned på bunden – indtil det igen kogte. Nu tilsatte jeg ½ l minimælk. IGEN rørte jeg rundt, indtil det kogte godt. Sørg for at de IKKE brænder på bunden. BVADR…

Nu tog jeg skålen ud af ovnen (pas på fingrene) og hældte grøden deri. Den er jo ikke helt tyk endnu, men det bliver den.
Jeg lagde et stort håndklæde sammen og lagde det på mit lagen. Herpå stillede jeg skålen, som jeg havde dækket med sølvpapir. Jeg lagde dynen over og pakkede den godt omkring skålen (som når jeg putter mine børn 😉 )

Imens grøden blev færdig under dynen, satte jeg mig med en bog og et glas rødvin i min favoritstol i stuen med stearinlys tændt. Her kunne jeg nu sidde i en time, indtil grøden blev færdig. Jeg havde nemlig bedt en anden om at dække bordet, så jeg kunne læse imens.
Jeg læser pt. bogen “At finde hjem” med Renée Toft Simonsen. Det er en mega god bog, som jeg er sikker på, jeg kommer til at skrive lidt mere om senere.

Da grøden havde stået i sengen i 1 time tog jeg den med ud i køkkenet. Pas på fingrene – den er varm.
Jeg rørte rundt med min trægrydeske, indtil grøden tyknede godt. I starten tænker man, at den da slet ikke er færdig, men har man fået den kogt godt igennem inden, så skal det nok komme. Hvis ikke, så må den op i gryden igen og varmes igennem.

Risengrøden servers selvfølgelig med en smørklat, kanelsukker og et glas saftevand.

“Mmm… Nu er det jo næsten jul”,

sagde min mindstemand, da vi spiste. Det var ham, der havde bestilt retten, så det var heldigvis godkendt!

Velbekomme – og øhhh… glædelig jul 🙂

With all my love

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *