I min barndom købte vi rosinboller hos bageren eller fik dem hos min oldemor, som var eminent god til at bage. Her kommer den helt rigtige opskrift. 

Rosinboller, theboller og chokoladeboller er noget, der kun bliver HELT rigtige (altså som i min barndom), hvis man ikke putter fuldkornsmel og kerner i. Desuden skal der bruges rigtigt og rigeligt med smør – og æltnings- og hævetiden skal overholdes. Det giver nemlig de bløde, svampede, lækre, fede og usunde rosinboller, som kun oldemor (eller bageren) kunne lave. Jeg har glædet mig til at bage disse boller – og ikke mindst til at dele opskriften med dig. Det bliver nok ikke hver uge, vi bager bollerne, men engang imellem…




Opskrift (på 24 lækre rosinboller)

rosinboller

Ingredienser:
25 g gær
5 dl lunkent mælk eller vand
2 æg
85 g sukker
15 g salt
1 kg hvedemel (ca.)
90 g meget blødt smør
150 g rosiner
3 tsk kardemomme
1 æg til pensling




Fremgangsmetode:
Rør gæren ud i det fingervarme mælk eller vand.
Tilsæt æg, sukker og salt.
Tilsæt kardemomme og lidt af hvedemel. Tilsæt derefter hvedemel lidt ad gangen og ælt det godt sammen. Hvis du har en røremaskine, vil jeg anbefale dig at bruge den.
Skær smørret i små tern og tilsæt dem i dejen – ælt det godt ind i dejen.
Når smørret er helt integreret i dejen, tilsættes rosinerne. Ælt dejen til den er glat og smidig. (Fra du startede med dejen til nu, har dejen æltet i ca. 10 minutter).
Lad dejen hæve med et fugtigt viskestykke over skålen i ca. 2 timer.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt det lidt igennem.
Del dejen i 2 lige store stykker, som hver deles i 12 stykker.
Form bollerne og sæt dem på 2 bageplader med bagepapir.
Dæk bollerne til og lad dem hæve i 2 timer.
Pensl bollerne med 1 sammenpisket æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 10-12 minutter. Når de er flotte og gyldne, er de færdige.
Rosinbollerne afkøles på en bagerist.

Server som de er eller med lidt koldt smør på.

www.meskildsen.dk




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *