Jeg mener det sørme… Sig goddag til hypnoterapeuten. Det er nemlig mig!

Præcis. Jeg er nemlig nyuddannet hypnoterapeut.

Sig goddag til hypnoterapeuten

I søndags bestod jeg eksamen efter en spændende, indholdsrig, lærerig, selvudviklende og SINDSSYG hård periode. Det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg skal jo heller ikke gøre mig bedre, end jeg er. Men jeg gennemførte uddannelsen og eksamen på samme niveau som alle andre, og jeg er edder…. mega stolt af mig selv. Spurgte du mig for 7-8 måneder siden, så troede jeg ikke, at jeg nogensinde kom til at arbejde igen. Jeg troede faktisk, at jeg aldrig blev rask igen. That’s it! Det var præcis, sådan det var.



Men tiden, roen, samtalerne, hjælpen fra andre, hjælpen fra psykoterapeuten og selvfølgelig mit eget hypnoterapeutiske forløb gav mig blod på tanden til at tage springet og søge vilde udfordringer. Skal jeg være ærlig, så var jeg ikke helt sikker på, at jeg kunne gennemføre, da jeg startede. Men som tiden gik, fik jeg det bare bedre og bedre… DET ER MAGISK!

Hvad skal der så ske nu?

Til august starter jeg min helt egen lille selvstændige klinik op, og det bliver helt sikkert en succes for mig. Jeg glæder mig til at styre alting selv, til at tage hånd om mig – og andre, og til at være god mod mig selv ved at mærke efter, hvor meget jeg kan. Og jeg kan meget mere nu, end jeg har kunnet i årevis. Det er SÅ fedt.




Blog vs. klinik

Nå, men jeg har tænkt meget over, hvad det kommer til at betyde for bloggen her. Ingenting. Tror jeg. For det er ikke helt det samme, det handler om. Og alligevel er det, for min udvikling er selvfølgelig et synligt bevis på, at der er en vej ud af stress og angst. Jeg er et bevis på, at når man vokser op med fulde forældre bliver sindet påvirket fuldstændig vildt meget og at der også er en vej igennem det. At man bliver stærkere og klogere på sig selv af sådan en hård periode, og at der faktisk godt kan være nogle fordele ved at have været det igennem. Al den hjælp jeg har fået igennem min krise har selvfølgelig hjulpet mig rigtig meget, og ikke mindst hypnoterapien hjalp mig. Derfor glæder jeg mig jo vildt meget til at komme igang selv. Jeg vil ikke sammenkoble denne blog med min kliniks hjemmeside (som jeg er ved at bygge op), men jeg vil nok indimellem komme til at linke m.m. Det virker mest naturligt for mig, da jeg har mange gode og ærlige oplevelse, anskuelser, historier og blogindlæg herinde, jeg også vil kunne bruge i mit arbejde.

Ups and downs. What’s not to like?

Til sidst vil jeg lige tilføje… Jo, jeg er stadig udfordret og træt… indimellem… Men jeg har nu troen, optimismen, glæden og modet til mit fortsatte liv. Det har jeg ikke haft i meget lang tid. Der vil altid være ups and downs, og dem lærer jeg selvfølgelig altid noget af. Det gør vi alle. Også dig…

Ha en glædelig dag og en vidunderlig weekend.

www.meskildsen.dk



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *