Sandheden er ilde hørt… eller noget…

Når man er sygemeldt med stress, kan sandheden godt være ilde hørt. Både for én selv og andre.

sandheden

 

Det kan være umådelig svært altid at være helt ærlig overfor sig selv og andre. Selvom jeg driver denne meget personlige blog, hvor jeg gang på gang “udfritter” mig selv med ærlighed, så er der også ting i hverdagen, der giver knuder i maven og er meget svære at håndtere. Der er især situationer, hvor jeg godt kan se, at sandheden er ilde hørt – af hensyn til både mig selv og mine medmennesker. Jeg elsker ærlighed – og jeg elsker især, når jeg kan mærke, at ærligheden gør mig godt og gør mig glad.



De situationer, jeg mener, er, når jeg er nødt til at melde afbud til noget eller bare sige nej til et fedt tilbud, en god aktivitet, en hyggelig aften eller andet, som jeg virkelig gerne vil. Når jeg smiler ved tanken om aktiviteten, men inde i maven mærker og i hovedet godt ved, at det vil tage alt for mange kræfter for mig at deltage, så det er bedst for mig selv, at jeg siger pænt nej tak. De situationer har jeg været i mange gange og når sandheden bliver ilde hørt, så er det, når jeg siger: “Det kan jeg desværre ikke. Vi skal det og det. ” Selvom vi måske ikke skal noget som helst. Det er ikke for at lyve overfor andre, men mere fordi jeg simpelthen ikke magter at forklare – hverken for dem eller for mig selv. Nok mest for at skåne mig selv for at stå ved, at jeg ikke kan klare det. Eller måske ikke helt erkender årsagen til mit nej. For det gør altså irriterende ondt.

Ærlighed frem for alt

Med ærlighed kommer man jo længst, siger man. Derfor har jeg haft det godt i maven hele to gange i løbet af denne uge. Jeg har nemlig stået ved sandheden. Hudløst ærlighed. Jeg er to gange blevet spurgt, om ikke jeg ville med til Kreative dage i Fredericia her i weekenden. Og der var virkelig næsten ikke noget, jeg hellere ville. Jeg ville ELSKE den messe og jeg ville suge alt kreativt til mig. Jeg er taknemmelig for, at mine “nærmeste” kender mig så godt og ved, at det ville være noget for mig. Jeg havde sågar selv tænkt tanken inden.




Når sandheden IKKE bliver ilde hørt i den situation, handler det så om (med mine øjne) at jeg erkender sandheden inde i mig selv. Min egen sandhed om hvad jeg magter og ikke magter – og jeg tør stå ved, når jeg IKKE magter det, jeg gerne vil. At jeg tør sige sandheden til mig selv i første omgang er super fantastisk. Det har jeg det godt med. Og så endnu bedre, når jeg tør sige det højt til andre uden af have det mega dårligt med det.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke magtede Kreative dage i denne weekend, men jeg håber, at jeg engang har kræfter til det. Og så håber jeg også, at mine “nærmeste” bliver ved med at spørge, for jeg vil jo gerne have tilbuddet stadigvæk.

Det er altså bare bedst at sige sandheden. Det kommer man længst med.

God søndag aften. Den er snart slut og en ny uge truer derude i mørket. I morgen er det mandag. Min “fridag”, hvor jeg skal puste ud efter en weekend med familie og børn.

hjerte



 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *