Jeg er blevet født ind i en flok af søskende. Vi blev født som små individer, små babyer, der på forhånd ikke kendte hinanden. Men lynhurtigt voksede vores fælles relationer og følelserne derved. Søskende er noget helt særligt… synes jeg altså.

Når man er søskende er det ikke en selvfølge, at man er Pot og Pande, Kaj og Andrea eller Jing og Jang. Der skal arbejdes for at man får og bliver ved med at have gode relationer til hinanden. Det findes masser af kloge ord på nettet og i bøger om, hvordan man opdrager sine egne børn til at være gode søskende. Hvordan får børnene gode søskenderelationer, som varer ved hele livet? Jeg kan da til tider græmmes over, hvordan mine egne børn kan behandle hinanden som søskende, men skal i den situation lige huske på, hvor ofte de egentligt udviser kærlighed og respekt til hinanden. Det er oftere positivt end negativt.

De smukkeste Magnoliagrene er sprunget ud i mit køkken - præcis som søskenderelationer springer ud i fuldt flor, hvis du plejer dem godt. Åh altså, de søskende...
De smukkeste Magnoliagrene er sprunget ud i mit køkken – præcis som søskenderelationer springer ud i fuldt flor, hvis du plejer dem godt. Åh altså, de søskende…

 

Relationer kræver opmærksomhed. Det være sig både venskaber, kæresteforhold, ægteskab, familierelationer osv. Selvom man er født ind i samme familie, er det ikke en selvfølge, at man holder af hinanden eller elsker hinanden betingelsesløst.
Stærke relationer opstår ikke ud af den blå luft. Man skal give relationerne energi og nærvær. Relationerne næres derfor af den energi, vi investerer i dem. Som forældre er det en vigtig del af dine børns opdragelse, at du lærer dem om søskendeforhold, familieforhold, venskabsforhold m.m. og at du italesætter og anerkender de forskellige følelser, der er involveret i de forskellige forhold.

Jeg vil lige – IGEN – slå fast, at jeg hverken er psykolog eller noget andet “klogt”, jeg har bare noget på hjertet, og det falder mig naturligt, at fortælle det videre til dig, der læser med. Så du skal ikke tage det som den eneste sandhed, og jeg har overhovedet ikke nogle analyser eller undersøgelser bag det, jeg skriver. Jeg skriver ud fra egen viden og utroligt meget ud af egen erfaring. Take it – og leave it!

Når jeg så nu er i gang med dette indlæg, så kan jeg hurtigt fornemme, hvor meget der flyver rundt inde i mit hoved… Jeg skal også have det med… og det med… og det med… Det er lige her og lige nu, jeg mærker, at jeg er nødt til at lave en lille serie af indlæg. Præcis som da jeg lavede en serie om at miste sine forældre. Du kan læse dem her:

Når man mister sine forældre
Når man mister sine forældre – part 2
Når man mister sine forældre – part 3

Eller da jeg lavede en serie med at være barn af alkoholiker. Det kan du læse her:

Er du barn af alkoholiker og bange for ikke at være det godt nok?
Er du barn af alkoholiker – part 2
Er du barn af alkoholiker – part 3
Er du barn af alkoholiker – part 4

Disse serier har været et stort hit her på bloggen, og det er dem, jeg har fået mest feed back på, så det må være en god fremgangsmetode for mig. Mange har skrevet til mig, at de glædede sig til næste læsning i serien. FEDT!
Hermed har jeg vist lovet, at jeg skriver mere om søskenderelationer… Det hele kan jo ikke være med i dag.

Tilbage til søskende…
Grunden til mine tanker omkring søskenderelationer er, at jeg i en uges tid har gået og tænkt. Jeg er særdeles taknemmelig for mine egne søskende og har tænkt meget over, hvad det egentligt er, der gør, at vores søskendebånd er, som de er. Jeg vil, af hensyn til mine søskende, ikke uddybe en masse ting omkring os, men blot tilføje, at vi er utroligt gode til at omfavne hinanden, hjælpe og støtte, når vi har en fælles udfordring, der skal klares. Vi har været RIGTIG mange udfordringer igennem, som andre på vores alder slet ikke kan drømme om. Mange udfordringer med sygdom, alkohol, svære beslutninger, følelser, grusomme dødsfald osv. Udfordringer der har gjort, at vi har været nødt til at hjælpe hinanden. Samtidig med det, så er vi heller ikke søskende, der overrender hinanden eller taler i telefon i tide og utide. Men vi holder af hinanden og respekterer hinandens særheder (for dem har vi alle mange af). Vi kan også bande af hinanden og være irriterede, men vi gør det i en god tone (hvis man kan sige sådan), og vi finder ud af tingene. Det vigtigste er, at vi hjælper hinanden, når det brænder på. Vi støtter op og vi bærer hinanden, når benene knækker.

Når man er søskende, så kræver de gode relationer flere ting, hvis du spørger mig. Jeg kan nævne i flæng:

  • Oprettelse, altså af relationer og respekt. Det må vist mest være et forældreansvar eller hvis det er gået galt et ansvar man må tage på sine skuldre, selvom det er svært.
  • Vedligeholdelse, både som barn og voksen. For helt små børn er det et forældreansvar, som stiller og roligt (jo ældre børnene bliver) bliver børnenes eget ansvar i samarbejde med forældrene, for til sidst at være de voksne børns eget ansvar.
  • Tryghed er vigtig for at relationen kan vedligeholdes
  • Fællesskab, da vi har de samme forældre, rødder og gener
  • At kunne give
  • At kunne modtage
  • Spejling
  • At kunne rumme hinanden egenskaber, særheder og sårbarheder

Disse punkter skal vare hele livet. Man skal bliver ved med at vedligeholde søskendeforhold hele livet, hvis altså man ønsker det. Bare fordi man er søskende, behøver man jo ikke at være bedste venner, men gode relationer og respekt gør det nu engang nemmere den dag, I står ved jeres forældres dødsleje og bagefter skal rydde op efter jeres forældre midt i en tid fuld af sorger og følelser. Det kan være svært. Når forældre dør kan det give en stor kløft imellem søskende eller der kan ske det modsatte – man rykker tættere sammen.

 

Børn er stærke frø, som spirer.
Kærlighed er sol og vand.
Freden er den jord, de gror i
i mit morgenfrueland.
Ikke et ja
fra tid til anden,
men et bestandigt ja
til hinanden.

Eva Chortsen, 1985

 

Jeg vender tilbage med flere tanker om søskenderelationer. Det er altså bare så rart, når det fungerer… Ik´?

God weekend.

With all my love

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *