bagværk

Pizzasnegle

by

Pizzasnegle er altid et sikkert hit. Når mindstemanden skal på lejrskole, skal der en lækker og nem madpakke med.

Han fik valget mellem pizzasnegle eller pølsehorn. Det blev pizzasnegle, og de blev bagt i går, så de var klar til en god og lækker madpakke til lejrskolen i dag.

PizzasnegleHele 4. og 5. klasse på hans skole skulle i dag cykle fra Herning til Viborg – og i morgen tilbage igen. Hu-ha, sikke en tur. Jeg er sikker på, at sønnike er på en fantastisk tur og oplevelse, og jeg under ham (og klassekammeraterne) det.

Jeg husker tydeligt min barndoms cykelture og lejrskoler med enten klassen eller spejderflokken. Wow, det var altså fantastisk. Det var virkeligt noget, jeg holdt meget af dengang. Shit, det var fedt. Kan du huske det?

Det er bare sådan en skam, at mange lejrskoler er blevet “sparet væk” mange steder. Det giver så meget godt på oplevelseskontoen, og det er guld værd for alle. Ren guld til oplevelseskontoen. Ikke dårligt…




PizzasnegleNå, men madpakken i dag bestod af pizzasnegle, bananer, skoleagurker, muslibar, en lille snickers, en iste og en flaske vand. Han havde selv bestemt, og det er lige sådan, det skal være. Når bare det ikke KUN indeholder kiks og slik. Men drengen er jo vokset op hos mig, så det sker heldigvis ikke…

Min skønne store datter (som i dag har haft sidste eksamen i 1.g) spiste friske og nybagte pizzasnegle til frokost i går. I samarbejde med en klasseveninde sad de hele gårsdagen i vores køkken og forberedte sig til eksamen i dag. Det var med stor fornøjelse og fryd, at jeg kunne tage de meget velduftende pizzasnegle ud af ovnen og berette, at de selvfølgelig var velkomne til at spise af dem. De spiste med største fornøjelse – og det er virkeligt noget, jeg elsker.

I min barndom havde jeg en god veninde, hvis mor ofte bagte hjemmebag om eftermiddagen, og det var jeg forfærdelig misundelig på. Heldigvis er jeg jo nu selv voksen og mor, og så kan jeg jo bare bage til min familie, hvis jeg vil. Og det vil jeg 😉




Nå, men du skal da have opskriften på disse lækre pizzasnegle.

28 stk.

Du skal bruge:

Pizzasnegle4 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk fint salt
1 spsk. olivenolie
150 g grahamsmel
400 g pizzamel

½-1 glas pizzasovs
1-2 ps revet mozzerella
1 pk. skinkestrimler
oregano

Du skal gøre sådan:
  1. Smuldr gæren i det lunkne vand i en røreskål
  2. Hæld grahamsmel, pizzamel, salt og olie
  3. Ælt det hele igennem i 10-15 minutter (enten i hænderne eller i røremaskine).
  4. Lad dejen hæve i 1-2 timer
  5. Del dejen i 2.
  6. Rul hver del ud til 30-40 cm.
  7. Smør pizzasovs på
  8. Drys skinke og ost på
  9. Rul sammen til en lang rulle
  10. Skær pizzasneglene ud (ca 1½ cm tykke)
  11. Læg dem på en bageplade med bagepapir
  12. Lad efterhæve i ca. en halv time.
  13. Tænd ovnen på 175 varmluft.
  14. Drys pizzasneglene med oregano
  15. Bag dem i 15 minutter i ovnen.
  16. Lad dem afkøle på en bagerist
  17. Spis med velbehag.

 

Jeg ønsker dig god fornøjelse med at lave DINE egne traditioner vedr. bagning og hjemmebag hjemme hos dig. Måske er du ligeglad… fair nok!

Det er jeg ikke. Det betyder alverden for mig.

 

www.meskildsen.dk




Fuldkorns-kerneboller

by

Prøv disse fuldkorns-kerneboller, som passer perfekt til en våd regnvejrsdag.

Sådan en god portion fuldkorns-kerneboller er ikke til at komme uden om på en dag som i går. Regnen plaskede ned fra en grå og kedelig himmel. Jeg var ude at gå tur med mine gode veninde og tidligere lærerkollega. Skønt, dejlig og herligt at få en god sludder igen. Ja, selvom regnen silede ned på de knap 5 km, vi gik, så betød det jo absolut ingenting i sådan et godt selskab.



FuldkornsmelImens gåturen stod på, havde jeg en portion dej til disse fuldkorns-kerneboller stående til hævning på køkkenbordet. Det er voldsomt smart at lave en dej – OG SÅ lave noget andet. Af og til kan jeg næsten glemme, at jeg har en dej stående til hævning.

Min søn roste mig for bollerne, og komplementerede dem for at være de bedste boller, han nogensinde havde smagt. Ikke dårligt! Jeg er ikke i tvivl om, at det er den lange hævetid, der gør en verden til forskel.

Her får du opskriften:

Du skal bruge: fuldkorns-kerneboller
130 g forskellige kerner. (Jeg brugte græskarkerner, sesamfrø og hørfrø.)
2 dl vand
25 g gær
1 spsk. sukker
3 dl kernemælk
1 tsk. fint salt
1 dl flydende margarine
200 g fuldkornshvedemel
400-500 g hvedemel
1 æg til pensling




Fremgangsmåden:
Put kerner og vand i en gryde, rør rundt og lad det koge op. Sluk for komfuret og lad det stå i 10 minutter.
Smuldr en halv pakke gør i en skål og drys 1 spsk sukker henover. Rør rundt. Gær og sukker opløses sammen. Det ser mærkeligt ud, men giver et godt resultat.
Når det er opløst og “smeltet” sammen, drysses fint salt i skålen.
Hæld kernemælken i gryden med kerner og vand. Rør rundt. Når blandingen er lunken, hældes det i skålen med gæren.
Tilsæt flydende margarine og fuldkornshvedemel. Rør rundt.
Tilsæt lidt efter lidt hvedemel, rør og ælt. Dejen skal røres meget og skal til sidst være lidt klistret. Under hævetiden suger kernerne nemlig noget at væsken til sig.




Stil dejen til hævning med et fugtigt klæde over på køkkenbordet i ca. 2 timer.
Efter 2 timer æltes dejen igennem og formes til de små boller og brød, man vil have. (Jeg lavede 16 aflange og trekantede brød. Jeg formede en aflang og flad dej, som jeg “skar” brødene ud af. På den måde fik de nogle rå og lækre kanter).
Sæt brødene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve med klæde over i ½-1 time.
Pisk et æg sammen med en gaffel og pensl brødene med ægget.
Bag brødene i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 15 minutter. (Efter ca. 10 minutter byttede jeg plads på mine to bageplader, så begge kom til at få den øverste og nederste varme. Det synes jeg, giver det bedste resultat i MIN ovn).

Værsgo, bon appetit.
En perfekt eftermiddagsbolle med varm kakao.
Der findes ikke noget bedre i sådan et bolle-kakao-vejr 😉

 

www.meskildsen.dk

 

Pulled pork pizza

by

Hvad skal man dog bruge resterne fra en omgang pulled pork til? Man skal selvfølgelig prøve denne lækre pulled pork pizza. 

Pulled pork pizza??? Ja, nemlig. Jeg havde såmænd hverken hørt om det eller prøvet det før, men resterne skulle bruges og vi var ikke til pulled pork burger igen. Jeg måtte altså finde på noget andet.

Det er nemt og simpelt – og det gode ved pizza er jo, at det kan varieres efter hvad du har i køleskabet og hvad du bedst kan lide. I søndags havde jeg pulled pork rester, kartofler, rødløg og mozzerella kugler. En dej kan jeg jo altid smække sammen, så det var lige præcis, hvad jeg gjorde. Det blev til denne lækre pizza. Prøv den! Den er yderst lækker.

Opskrift

Pulled pork pizza

Dej: 
4 dl lunkent vand
1 pk gær
1 spsk olivenolie
1 tsk groft salt
200 g fuldkornshvedemel
500 g pizzamel

Fyld:
4 håndfulde pulled pork
3 kugler frisk mozzerella
4 skrællede og skivede kartofler
1 rødløg
Hvidløgsolie




 

Fremgangsmetode:

  1. Udrør gæren i det fingervarme vand
  2. Tilsæt olie, salt og fuldkornshvedemel
  3. Ælt pizzamelet i lidt efter lidt – indtil dejen er fin og smidig. Lad den køre i din køkkenmaskine i ca 10 minutter. Eller ælt den RIGTIG godt med hænderne.
  4. Læg et fugtigt viskestykke over Pulled pork pizza1og lad dejen hæve i ½-1 time.
  5. Tænd ovnen på 220 grader varmluft
  6. Skræl og skær nu kartoflerne og rødløget i tynde skiver.
  7. Rul dejen ud til ca 4 runde pizzaer, som lægges på bagepapir på en bageplade.
  8. Pensl kanterne med hvidløgsolie eller bare den olie, du har
  9. Smuldr mozzerellaen over pizzabundene.
  10. Fordel kartofler og rødløg på pizzabundene.
  11. Fordel pulled pork derpå.
  12. Bag pizzaerne i ovnen i ca 20 minutter. Jeg bagte to ad gangen.

Pulled pork pizza2

Pizzaerne kan serveres som de er eller sammen med en lækker salat. Vi fik gnavegrønt til (fordi det skulle gå hurtigt) og den hjemmelavede barbecuesauce, vi havde fået aftenen før til pulled pork burgerne. Mmm. EN krydret og lækker ret med sprødt pulled pork på toppen. Det var altså en god oplevelse.

Rigtig god fornøjelse.

www.meskildsen.dk

 

 

 

 

 




1 2 3