bøger

Reneé – At finde hjem

by

Jeg har læst Reneé Toft Simonsens bog: At finde hjem. 

En iskaffe og en fantastisk bog læses færdig på terrassen. Dejligt.

‘At finde hjem’ er en letlæselig bog, som en både spændende og rørende på én gang. Jeg er fuldstædig vild med at læse om Reneés udvikling igennem årene. Om hendes egen måde at opdage, hvad hun har lært igennem op-og nedture.

Jeg synes, det er mega interessant hvad erfaringer, både gode og dårlige gør for og ved os hver især. At alle livets oplevelser gør os til dem, vi er og at vi hver evig eneste dag oplever og erfarer nye ting. Nye opdagelse, der beriger vores liv til dem vi er og bliver.

Boganbefaling

Det er en rigtig god bog, jeg vil anbefale dig at læse. Jeg holder rigtig meget af at læse, se og opdage at jeg ikke er den eneste, der igennem mit liv er igennem en masse udfordringer,  som gør mig stærk og svag, som gør mig til den jeg er. Jeg holder meget af, at læse og opdage, at der altid er en vej frem og altid er en vej hjem. Jeg er meget bevidst om, at vi alle har hver vores udfordringer og at vi alle påvirkes forskelligt, samtidig med at vi alle, et eller andet sted, er næsten ens. Vi er jo bare mennesker, der kan lære, opleve, fejle, elske og være.

Læs denne lækre og fantastiske bog som er skrevet af både en klog og smuk kvinde.

Har du brug for lidt “Print-selv” bogmærker, så kan du gratis printe nogle lige her: Ideer til fine, seje og cool bogmærker.

God fornøjelse.




Kolde kinder og gode ord i ørerne

by
Læs en bog og bliv klog
Læs en bog og bliv klog

De sidste dages morgengåtur med hunden har, udover kolde kinder, bevægelse og velvære, også budt på lutter gode ord i ørerne.

Jeg har lyttet til e-bogen med Joan Ørting: ‘Elsk dig selv’.
Jeg vil lige tilføje, at jeg er fuldstændig tosset med Joan Ørting. Jeg har læst flere af hendes bøger, og jeg sluger hvert et ord. Hun er troværdig, levende og fræk at høre på.

Bogen ‘Elsk dig selv’ er ikke en meget fræk bog, som kun handler om sex og samvær, men mere en bog (som titlen antyder) til dig selv. Hvis du elsker dig selv, så får du også SÅ meget igen fra andre. Selvfølgelig er der også emner vedr. sex i bogen… Det er vist svært at undgå.

Jeg vil klart anbefale dig at læse eller høre bogen. Jeg elsker at blive klogere på mig selv, og jeg elsker, når jeg hele tiden kan sige:

“Ja, det er da helt rigtigt.”
“Ja, sådan har jeg det lige præcist”.
“Det burde alle bare høre det her”.

Du kan købe e-bogen lige her.
Du kan købe en indbundet bog her.

Hvis du vælger at købe bøgerne igennem disse links, så får jeg en lille procentdel af salget. Det koster ikke dig ekstra, men det kommer mig til gode, så gør det endeligt. Du kan også bare gå direkte til Bog & Idé her og købe bøger eller nogle af alle de andre fine og lækre ting, de har. De starter for øvrigt udsalg den 28. januar 2016. På siden kan du se det store bogkatalog. Jeg ELSKER bogkataloger. Det er ikke kun bøgerne, der er skønne, det er lige så meget alle de andre ting, de har: papir, fede tuscher, blyanter, spil puslespil m.m. Jeg kan virkelig godt lide det.

Rigtig god weekend derude i det kolde land

With all my love

Indeholder affiliate links

Læs en bog – og bliv klog!

by

Læs en bog – for dig selv og dine børn. Hvorfor? Læs med herunder:

Ja, læs en bog, for…

Læsning er godt.gratis download
Læsning er vigtigt.
Læsning er fundamentet for tilegnelse af ny viden.
Læsning er basis for fantastiske oplevelser… Læseoplevelser.
Læsning giver ro.
Læsning giver hygge og samvær.
Læsning er motiverende.
Læsning er fordybelse.
Læsning er indlevelse.
Læsning er udviklende.
Læsning øger menneskelig indsigt og forståelse.
Læsning styrker dig og mig.




Læs en bog og bliv klog!
Jeg kan skrive mange flere ting om læsning, men så bliver jeg aldrig færdig. Bare gør det!
Jeg har lavet fire forskellige bogmærker, som du kan printe ud, klippe ud, laminere, klippe ud og bruge i dine bøger. Disse passer til den ro og adspredelse du har brug for i juledagene, når du ikke drøner rundt til forskellige julearrangementer og julefrokoster.

Bogmærker "in the making"
Bogmærker “in the making”

 

Giv dig selv et pusterum i den stressende tid. Tænd et stearinlys, sæt dig med en kop varm julete, en pebernød (eller 10) og den bog, du bliver helt opslugt af. Tid og sted forsvinder. Du omfavnes af det varme tæppe og glider mere og mere ned i lænestolen.




Eller…

Sig: “Kom lille skat, jeg læser en bog for dig”.
Sæt dig under et tæppe med dit barn. Mærk varmen. Mærk og hør barnets vejrtrækning – og læs. Jeg kan klart anbefale Astrid Lindgrens “Julehistorier”, som bl.a. kan købes her. Jeg har læst den utallige gange for mine unger, og det er nærmest blevet en juletradition igennem hele december. Astrid Lindgren har også en anden julebog, som hedder “Julefortællinger”, den kan bl.a. købes her.

Jeg er selv i gang med følgende bøger - med og uden mine børn.
Jeg er selv i gang med følgende bøger – med og uden mine børn.

God fornøjelse!
NYD DET…

Hent bogmærkerne her:

  • Julebogmærker
  • Julebogmærker1