gratis glæder

I-phone cover prints DIY

by

Jeg har lavet nogle I-phone cover prints, som du kan printe og bruge. Kvit og frit.

I-phone cover prints 1Jeg synes, det er sjovt med I-phone cover prints, som man selv kan printe, klippe ud, tegne og sætte ind under et gennemsigtigt cover. På den måde kan du skrifte rigtig tit, du kan tegne et cover med lige præcis det, du har lyst til eller bare bruge dem, jeg har lavet her. Jeg har for nyligt købt et gennemsigtigt cover i Tigeren. Det kostede kun 20 kroner og så kan jeg så tit jeg har lyst til, lave en ny baggrund til at sætte bag.

Er det måske ikke sjovt?




Du kan printe de gratis I-phone covers på siden, der hedder Gratis print selv. Derinde ligger en masse forskellige ting, du helt kvit og frit kan printe og bruge, som du har lyst.

Har du brug for en coverstørrelse til en anden I-phone, så smid en kommentar herunder. Måske kan jeg også trylle det frem 🙂

Rigtig god fornøjelse.



Decemberglæder

by

December er uden tvivl årets hyggeligste måned og derfor også fuld af decemberglæder.

Der er så meget vi nyder her i julemåneden, så derfor er decemberglæder også et must for denne måned. Sidste år skrev jeg Jeg glæder mig i denne tid, og der er helt sikkert en masse af de ting, jeg glædede mig til  sidste år, som stadig holder stik i år. Julen er jo bundet af traditioner, så vores jul og december er ofte en genganger af mange andre dejlige juleaktiviteter, juleaftener, hyggeligheder m.m., der allerede har fundet sted. Det laver vi ikke sådan lige om på, for vi elsker det.

glaedelig-jul

I en skål på mit køkkenbord står der i skrivende stund en portion hævende dej til juleboller, som jeg i eftermiddag vil tage med til min elskede morfar, når drengene og jeg skal nyde et besøg hos ham. Jeg elsker og beundrer den mand. Manden med en masse erfaring, glæde, livsmod og sprudlende personlighed. Han er et kæmpe forbillede for mig – og jeg håber (og tror) at jeg har nogle af hans gode gener og kæmpe fightervilje med mig 😉




Jeg har lige været igennem mine helt særlig juleopslag fra sidste års december, og jeg skal da indrømme, at de alle stadig er en sikker vinder her i juletiden hos os. Jeg er sikker på, at vi laver en gentagelse af dem, men samtidig også ret sikker på, at vi også skal prøve lidt nyt.

Klik på linksene herunder for at komme videre til de fortryllende decemberglæder og juleaktiviteter.

 

Klatkager

Ølkage

Vaniljekranse og pebernødder

Juleboller

Julemadplan download

Svenske chokoladebrød

Læs en julebog

Æblekanelsaft

Måske kan du huske nogle af opslagene fra sidste år. De er i hvert fald værd at prøve… Synes JEG.




Del gerne opslaget på facebook. Så kommer det ud til flere. Det kan nemt gøre det lige herunder.

God fornøjelse, god weekend og glædelig december.

hjerte




Søskende – part 3, en gratis gave og en sjov historie

by

Siden indeholder affiliate links

Søskende er dejlige at have. De skal dyrkes, så man bevarer kontakten og dermed bevarer en fantastisk og kærlig omgangstone.

 

Jeg fortsætter med at skrive om søskende. På min morgengåtur med hunden gik jeg og tænkte over dagens indlæg. Jeg vil gerne bidrage til, at du tænker lidt over noget af det, der ofte er en selvfølge for os. Det vi tror, (mere…)

1 2