hjemmelavet

Undgå madspild af det tørre rugbrød – LAV YMERDRYS

by

Nyder du ikke også det smukke efterår, der er lige udenfor vinduet?
Hvis du ikke gør, så skynd dig at komme derud, for om kun en måned går vi over i vintermånederne. Jeg synes, efterår er så smukt. Mest når det ikke regner og blæser. Det er jeg nu ikke så vild med.

Smukke efterårsbilleder fra min gåtur med mand og hund forleden dag. Når vi gå sammen os to, kan vi rigtigt få snakket - UDEN at nogen blander sig. Ahhh...
Smukke efterårsbilleder fra min gåtur med mand og hund forleden dag. Når vi går sammen os to, kan vi rigtigt få snakket – UDEN at nogen blander sig. Ahhh…
Endnu flere skønne efterårsbilleder.
Endnu flere skønne efterårsbilleder.

Jeg er ikke pjattet med at smide mad ud og jeg er ikke pjattet med tørt rugbrød. Det er absolut no-go for mig.
Derfor var det her oplagt at lave en portion hjemmelavet ymerdrys. Den slags ymerdrys man køber, smager ganske udmærket, men jeg synes faktisk, der er temmelig meget sukker i. Jeg kan også bedst lide at vide, hvad der er i maden. Hvis det skulle være helt optimalt, skulle jeg jo selv have bagt rugbrødet… Det har jeg altså ikke gjort.
Men ymerdrysset… det har jeg selv lavet.

Jeg havde ca. en halv pakke rugbrød, der ikke var til at få igennem halsen pga. tørhed (altså i rugbrødet. Ikke i halsen 😉

Ymerdrys

Jeg smuldrede rugbrødet godt og puttede det i en skål. Jeg dryssede 3-4 spsk. brun farin over og blandede sammen.

Ymerdrys1

Jeg bredte det ud på en bageplade med bagepapir og bagte i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Nu lod jeg det køle helt af på bagepladen.
Da blandingen var kold, kørte jeg det igennem foodprocessoren. I første omgang tænkte jeg, at det godt måtte være lidt groft. Men da jeg smagte på det sammen med A38, var det simpelthen for groft at tygge i. Det måtte derfor få en omgang mere i maskinen, så det var næsten helt fint. Ymerdrys2Ymerdrys3Nu står det klar til i morgen tidligt, hvor jeg vil servere det for familien. Mon ikke nogle af dem synes godt om det. Jeg ved i hvert fald godt, hvad jeg skal have.
Har du prøvet at lave ymerdrys før? Hvordan laver du det?
Smid gerne en kommentar herunder. Det er nemlig så rart at blive inspireret af andre.

Pøj pøj med det 🙂

Mors kyllinge-grøntsagssuppe

by

 

Se lige en rygende varm og lækker kyllingegrøntsagssuppe
Se lige en rygende varm og lækker kyllingegrøntsagssuppe

 

Efterår = suppetid

Sådan er det herhjemme. Suppe er en kæmpe favorit. Både fordi jeg kan bruge alle de grønstager, jeg har i køleskabet, det varmer lunt i halsen og maven, det er godt mod forkølelse, det er skønt efter en skovtur eller fodboldkamp, det blive aldrig dårligere på 2.dagen og så kan alle lide det så meget, at der blive gået til makronerne (suppegryden).

For nyligt stegte jeg to hele kyllinger i ovnen, som vi spiste til aftensmad sammen med pasta, tomatsalat og bønnefritter. En hel kylling stegt i ovnen smager fantastisk og det er noget at det nemmeste at lave. Det sviner lidt i ovnen, men det tørres hurtigt af igen med en våd klud.
Jeg vidste udmærket godt, at to hele kyllinger var rigeligt til os, men jeg havde selvfølgelig en bagtanke med det. Resterne og skroget skulle bruges om søndagen til en lækker suppe, der kunne stå og simre på komfuret, og få god og fyldig smag.
Da aftensmaden var spist, pillede jeg det sidste kylling af skrogene. Kyllingeresterne kom i køleskabet og skroget kom i en gryde. Jeg dækkede skroget med vand, og så var det klar til næste dags suppekogning.
Næste formiddag tændte jeg for komfuret og puttede nedenstående i gryden:
Toppen af en porre
2 gulerødder
1 persillerod
10 hele peberkorn
2 laurbærblade

Suppen stod og små simrede i ca 2 timer, hvorefter jeg siede det hele igennem et viskestykke. På den måde kunne jeg undgå alle urenhederne og grumset fra skroget og grøntsagerne. Jeg hældte suppen tilbage i gryden og kogte suppen stille og roligt ind i en times tid. Jeg smagte til med salt. Den var lidt grov i smagen, men det gjorde ikke spor, for den ville senere blive suppleret op med vand, kylling og grøntsager. Herefter slukkede jeg og lod gryden stå på komfuret til sidst på eftermiddagen. Der var hele dagen en lækker duft i huset af god og varm suppe og gode råvarer.

Da eftermiddag oprandt var det tid til den sidste del af mors kyllingesuppe-maraton.
Jeg skrællede 1 gulerod, ½ persillerod og skar dem i stykker sammen med resten af porreren. Det kom i suppegryden sammen med en tsk stødt chili og en liter vand, og blev kogt godt igennem. Efter 15 minutter stak jeg stavblenderen i og gav det en ordentlig omgang, til der ikke var flere klumper tilbage.
Jeg skrællede nu 1 gulerod mere, ½ persillerod og 1 gulbede (Jeg ved ikke, om det hedder det. Det er ikke en rødbede, men en gulbede), og skar dem i meget små firkanter. Stykkerne var ca ½ cm. På den måde er grøntsagerne ikke helt så “farlige” for mine, nogle gange, lidt grøntsagsforskrækkede børn, og de er nemmere at sluge sammen med suppen, hvis man altså kan sige sådan.
Nu pillede jeg kyllingeresterne fra den foregående dag i mindre stykker og tilsatte det til suppen sammen med grøntsagerne.
Det hele kogte med suppen i 10 minutter og sidst til tilsatte jeg 2 spsk. Cheasy fraiche, for at gøre suppen mere cremet.

Suppen blev serveret med flutes, der var skåret over og varmet i ovnen med cheddarost på. De der havde lyst, kunne putte lidt pastarester var dagen før i suppen. Enkelte i familien syntes, at suppen var lige stærk nok, men så kunne smagen neutraliseres og nedjusteres lidt med en skefuld fraiche ovenpå. Det var så lækkert og ungerne var vilde med det.

Bon appetit!

Hjemmelavet müsli/ granola og citat#7

by
Man skal ikke love mere end man kan holde
Man skal ikke love mere end man kan holde

I morges var morgenhumøret ikke helt i top her i huset. Det er mandag morgen, vi var lidt trætte, det var første dag efter en ferie, man sover ofte dårligt den sidste nat (hvorfor ved jeg ikke, men sådan er det bare) og så var vi løbet tør for müsli… KATASTROFE….

“Kan du ikke lige lave noget, mor?” lød spørgsmålet fra en af børnene.
“Nej, det kan jeg altså ikke, men jeg kan lave havregrød – og så kan jeg lave müsli til i morgen tidlig”.

Så var morgenhumøret i orden igen. Der skulle ikke så meget til og en god gang havregrød er godt at starte dagen på. Der var derfor ingen skade sket ved det.

Som lovet, så gjort…

Hjemmelavet müsli/ granola
Forkæl dine børn, din mand og dig selv med denne lækre hjemmelavet müsli/ granola. På billedet nederst til højre bliver müslien serveret i en skål med A38 og med lidt små stykker æble. Det er altså godt!

 

Hjemmelavet müsli er noget af det nemmeste at lave. Desuden kan man variere det i det uendelige – alt efter hvad skuffen rummer af lækre müsliingredienser. Normalt målet jeg ikke ingredienserne af. Jeg fylder bare i skålen og stopper, når jeg ikke synes, der skal mere i.
I dag målte jeg ingredienserne, så jeg kunne skrive denne opskrift til dig.

Jeg har brugt:

6 dl. grovvalsede havregryn
1 dl. græskarkerner
1 dl. solsikkekerner
1 dl. hørfrø
1 dl. lethakkede mandler
1 dl. lethakkede hasselnøddekerner
1 dl. kokosmel
1 tsk. sesamfrø (jeg tømte posen. Der var desværre ikke mere)
1 spsk. flydende acaciehonning

Jeg hældte det hele i en skål og blandede det med en ske. Derefter fordelte jeg det ud på en bageplade med bagepapir og satte det i den forvarmede ovn ved 150 grader. Det fik 20 minutter i alt. For hver 5 minutter rodede jeg lidt rundt i det.
Müslien kølede af inden jeg puttede den i en lufttæt beholder.

Lur mig om ikke denne portion snart er væk.
Her i huset bliver det brugt både til morgenmad eller om eftermiddagen efter skole. Vi putter det oven på A38, yoghurt eller skyr – af og til putter vi det også på koldskål. Det smager virkelig lækkert og er knapt så usundt som kammerjunker.

Imens denne lækre müsli var i ovnen, lavede jeg er sund og frisk juice til mig selv. Jeg ELSKER grapefrugt, som den eneste i denne familie.

Prøv denne lækre sunde juice med kun 2 ingredienser - gulerødder og grapefrugt.
Prøv denne lækre sunde juice med kun 2 ingredienser – gulerødder og grapefrugt.

Da jeg var barn var min mor af og til på slankekur og hun skulle altid spiste grapefrugt. Jeg syntes, det var så ækelt og jeg syntes faktisk også, at det var synd for hende. Men hun kunne godt lide det. Hun spiste det hver dag – i de “korte” perioder, hun kunne klare en slankekur. Det hjalp hendes aldrig rigtigt. Hun var og blev lille og rund. Nu er det så mig, der er den voksne mor i denne familie – og jeg elsker altså også grapefrugt, ligesom min mor. Det er en af de få steder, hvor jeg godt kan klare at blive sammenlignet med min mor. Stort set alle andre steder HADER jeg at blive sammenlignet med hende.
Denne lækre juice kan jeg, her i huset, få for mig selv.
Den indeholder 3 gulerødder og 1 grapefrugt. Jeg putter det hele i juiceren, kører det igennem og vupti – en lækker og sund drik til mig. Prøv det!
Det smager også dejligt at tilsætte et æble og et lille stykke ingefær. Mums!

Hvilken hjemmepresset juice er din favorit og hvorfor?