Kære læser

Jeg går her i mit stille sind og fryder mig en anelse over Hendes Majestæt Dronningens nytårstale 2015.
Vores – og mange andres nytårsaften starter altid med, at vi skal høre, hvad Hendes Majestæt har at sige til hele Danmark. Vi sidder alle opmærksomme, spændt på en sjov og god aften, champagne i glassene, chips og snacks på bordet – og lytter. Hvad siger hun nu? Jeg synes altid, hun siger mange gode ting, som vi kan tænke over – og hvert år bliver der til børnene sagt:

“Hør nu efter børn”,
“Hørte I det, børn”?,
“Det her er vigtigt, børn”,
osv. osv.

Børnene er faktisk gode til at sidde og lytte med – og bagefter snakke lidt med om, hvad der egentligt blev sagt. I år var de ikke mindre, for i noget af Majestætens nytårstale var børnene (og forældrene) i centrum. Jeg synes, det er SÅ vigtigt. Børnene er vores og Danmarks fremtid.

Jeg synes, Hendes majestæt har fat i noget vigtigt.
Jeg synes, Hendes majestæt har fat i noget vigtigt.

 

Det fryder mig, at min egen 9. klasse datter har valgt (inden denne nytårstale) at arbejde med emnet “curlingbørn” i sin projektopgave, som hun skal skrive her til foråret. Det fryder mig virkeligt. Ja, man siger jo, at æblet ikke falder langt fra stammen, og jeg er heller ikke i tvivl om, hvor min datter har sin mening, vilje, begejstring og stædighed fra. Guess who?
Det fryder mig – ikke mindst fordi, jeg tænker, hun måske kan bruge denne nytårstale til noget godt, men også fordi, jeg synes, hun har fat i noget vigtigt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg som mor til 3 børn og tidligere lærer har haft nogle heftige snakke/ diskussioner med andre forældre, samt ikke mindst i tidens løb har krummet tæer et utal af gange. Jeg ærgrer mig over, at – efter mit hoved – der er så urimeligt mange forældre, der ikke kan se, at de gør deres børn en bjørnetjeneste.

Hvad er en bjørnetjeneste? Er det et positivt eller negativt ladet ord?
Hvad er en bjørnetjeneste? Er det et positivt eller negativt ladet ord?

 

Da alle mine 3 børn startede i skole, cyklede de fra dag 1… for det havde vi lært dem. Vi har lært dem at færdes i trafikken, at kigge sig for, at navigere i trafikken osv. Men hu-ha, hvor har vi hørt mange kommentarer om, at det var uansvarligt, at lade så små børn cykle selv.
Altså – Herre Gud, da! Jeg er faktisk sikker på, at det har været med til at styrke dem. Vi har altid sagt til vores børn, at vi aldrig ville forlange noget af dem, som vi ikke troede, de kunne klare. Det har jeg også sagt rigtig mange gange til mine skoleelever, og hver gang har de kigget på mig med deres barneøjne, jeg har nikket til dem og smilet. Dette er et lille, men godt eksempel.
Jeg mener faktisk, at vi skal tro på vores børn og stille krav til dem. Vi skal også beskytte dem, men det skal være med lyttende øre og kærlig omfavnelse, når tingene spidser til for børnene. Vi skal vise dem, at vi tror på, at de kan meget mere, end de selv aner. Vi skal presse dem lige til grænsen og gøre det igen og igen – det er der udviklingen sker.

OG så skal vi lade være med at sætte vores børn op på en piedestal. Det styrker dem ikke, tværtimod. Det gør dem bange for ikke at gøre tingene godt nok og skuffe forældrene. En af de værste følelser i denne verden er skuffelse.

“Ingen glider ubesværet gennem det hele. Med tiden melder udfordringerne sig: i skolen, under efteruddannelsen, på den arbejdsplads, hvor man befinder sig. Det er vigtigt, at man som ung får udfordringer. Nogle står man igennem, overfor andre må man give køb; men det skal ikke føre til, at man giver op. Så gælder det om at finde ud af, hvad man så kan.

Vi kan ikke alle det samme. Vi behøver ikke for enhver pris gøre som alle de andre; men vi skal heller ikke have så travlt med at være enestående, at det går ud over vores samvær og samfølelse med de andre.”

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2015.

Pas på vores børn – og vores fremtid – og vores Danmark – og vores verden.

Tak fordi du læste med.

 

With all my love

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *